Adventure Parc i Wavre

Kære spejdere og forældre

Søndag den 24. oktober bliver en særlig oplevelsesdag, idet turen går til Adventure Parc i Wavre, hvor minier, juniorer og trops-/klanspejdere kan boltre sig med diverse klatring, svæve- og Tarzanbaner mellem træerne. Aktiviteterne har varierende sværhedsgrad og elementer tilpasset forskellige aldersgrupper, så der bliver sjov og udfordringer for alle.

Vi mødes kl. 10.00 ved indgangen til parken Rue Sainte Anne 152, 1300 Wavre (gratis parkering). Find det på Google Maps. Vi slutter samme sted kl. 15.00 – bemærk den ekstra time denne gang.


Med grupperabat koster indgangen (aktiviteter inkluderet) per person 35€ for 5-9-årige og 40€ for 10+ årige. Medfølgende voksne betaler 2€ (uden aktiviteter). I bedes medbringe rette beløb til os i kontanter ved ankomsten. Tag derudover hver 1€ med til et skab, hvor man kan opbevare sine ting.

Lad uniformen bliver hjemme denne dag og tag i stedet bekvemt tøj på til at bevæge sig i (inkl. sportssko og lange bukser) og evt. en let regnjakke. Husk også madpakke og gerne vand: Mens det er tilladt at spise medbragt mad i parken, bedes øvrige drikkevarer købt på stedet. Vi giver en sodavand/ kakaomælk i pausen.

Bemærk desuden, at +12-årige skal bære mundbind i visse områder.

Tilmelding via doodlen senest onsdag den 20. oktober er vigtigt, for at vi kan booke i tide. HUSK fulde navn og venligst også at melde fra (slette jer fra doodlen) om nødvendigt.

Vel mødt til action i trætoppene!

Tjikkerlikker,
Spejderlederne