NYT OM SOMMERLEJREN

Årets sommerlejr går til Houens Odde Spejdercenter ved Kolding Fjord og finder sted fra 25. juli kl. 14 til 1. august kl. 12. Se mere om centret på http://houensoddespejdercenter.dk/forside/

Retningslinierne for genåbningen af Danmark vil selvfølgelig have konsekvenser for hvordan vi afholder lejren, bl.a. vil der være færre ledere fra spejdercentret til at lede vores aktiviteter, og vi bliver muligvis nød til at bede nogle deltagere om at medbringe eget telt, for at vi kan overholde afstandskravene mellem spejderne. Man kan læse mere om anbefalinger og retningslinier fra Det Danske Spejderkorps på https://dds.dk/…/anbefalinger-og-retningslinjer-for-spejder….

Vi regner med at kunne byde på vandaktiviteter, bueskydning, klatring, og selvfølgelig masser af naturaktiviteter.

Man sørger selv for ankomst og afgang til lejren.

Pris per deltager er €350.

Vi er pt 6 voksne tilmeldte og ser gerne minimum 3 voksne mere for at kunne sikre afholdelse af sommerlejren.

Deadline for tilmelding er 5. juni kl. 12 på https://doodle.com/poll/eyz5zwkwse3aey64…

Tjikkerlikker fra sommerlejrudvalget

Mette, Anne Marie, Iver, Jesper, Torben og Christian

Sommerlejren 2020

Kære spejdere og spejderforældre

Coronavirussen har været en stor udfordring for os alle, og den har nu også fået indflydelse på årets sommerlejr. Det har længe henstået i det uvisse, om Kandersteg ville være åbent for spejdere i juli måned. Vi har nu fået svar fra spejdercenteret, som oplyser, at der vil være åbent i Kandersteg fra 1. juli. Spejdercenteret har imidlertid også oplyst, at grundet rejserestriktioner, vil personalet i spejdercenteret være halveret i forhold til sædvanlig drift, hvilket betyder, at der vil være en betragtelig reduktion af de aktiviteter, som udbydes. 

I sommerlejrudvalget har vi ikke fundet det forsvarligt trods genåbningen at tage til Kandersteg i år.

Som alternativ til sommerlejren i Kandersteg arbejder vi i sommerlejrudvalget på i stedet på at tilbyde en sommerlejr i Danmark i uge 31, det vil sige fra lørdag den 25. juli til lørdag den 1. august 2020. Det er endnu ukendt, hvor i Danmark sommerlejren vil finde sted, og hvilken type sommerlejr vi kan komme på i år. Vi håber derfor, at alle spejdere har en stor eventyrlyst og er klar til at tilmelde sig en sommerlejr i Danmark på helt ukendte vilkår.

Det er en forudsætning for sommerlejren, at der er tilstrækkelig stort antal tilmeldte spejdere og ikke mindst et tilstrækkeligt antal ledere og tanter. Hvis der ikke er ledere nok, vil pladserne blive fordelt i prioriteret rækkefølge, så spejdere hvis forældre deltager på sommerlejren vil have første ret til at deltage, derefter vil pladserne blive fordelt til de ældste spejdere og til sidst efter først-til-mølle princippet. 

Tilmelding til sommerlejren i Danmark skal ske på følgende doodle: https://doodle.com/poll/eyz5zwkwse3aey64

Tjikkerlikker fra sommerlejrudvalget

Mette, Anne Marie, Iver, Jesper, Torben og Christian