Camporee 2023


I samarbejde med andre expat spejder nationer, der også holder til i og omkring Bruxelles, afholder vi bl.a. en årlig weekend spejderlejr som vi kalder Camporee, og den holdes som sædvanlig i De Kluis. I år løber den af stablen i weekenden d. 6. til 7. maj, og vi regner med at være omkring 100 deltagere i aldersgruppen 9 til 18 år. De andre lande som bl.a. deltager er Sverige, Finland, Slovakiet, Tjekkiet, Italien, Storbritannien og USA.

Temaet for denne Camporee er ”Tilbage til det basale, overlevelse” hvor alle aktiviteterne vil tage udgangspunkt i grundlæggende spejder-færdigheder og -viden. Lørdag aften holder vi det traditionsrige store fællesbål, hvor vi hygger os med optræden og fællessang.

Camporee'en starter 9:30 ved tramstationen i Tervuren, hvor der vil være mulighed for at aflevere oppakning ved stationen og få det transporteret til De Kluis. Vi synes at alle deltagere skal gå turen til De Kluis, men der er også mulighed for i stedet at gå en kortere gåtur lokalt i De Kluis, denne begynder kl.10:30.
Husk at have madpakke og drikke med til frokosten lørdag, alle de andre måltider t.o.m. frokosten søndag bliver lavet i De Kluis.

Spejderne skal afhentes i De Kluis søndag eftermiddag i tidsrummet kl.14 - 15.
Skriv jer gerne på Google tilmeldings 
linket.


Den er ikke bindende, men er for at vi spejderledere kan få et overblik over et evt. deltagerantal og forberede os på aktiviteterne sammen med de andre expat spejdergrupper.
Håber at se jer til dette års Camporee.
Der kommer mere information og en endelig tilmeldingsliste når vi nærmer os Camporee'en.

Hilsen fra spejderlederne.

Spejdermøde - Cykeltur

Kære spejdere og forældre

Vi mødes søndag den 26.03.2023 kl. 10 hvor I kan sætte cykler og spejdere af på parkeringspladsen (Google maps koordinater 50.797286, 4.393411) Drohme Park på Chausee de la Hulpe 169.

Efter en kort fælles velkomst deler vi os ud i to hold henholdsvis mini og junior + trop, hvor vi cykler så langt vi kan.

Vi er tilbage kl. 14.00 og samles på parkeringspladsen, hvor vi holder fælles samling inden vi afslutter.

Så tag cyklen og cykelhjelmen frem, smør kæden og pump dækkene og mød frisk til en cykeltur i det
grønne.

Husk mad og drikke samt påklædning der passer til vejret.

Tilmelding via https://strawpoll.com/polls/LVyK8e3e5n0 senest fredag 24.03 inden midnat.


Mvh

Spejderlederne

Sommerlejren 2023 er AFLYST

På grund af for få tilmeldinger må vi desværre aflyse årets sommerlejr, der skulle have fundet sted i Kandersteg, Schweiz i anden uge af juli. Det er vi naturligvis kede af.

🌳🌳🌳
Vi glæder os til at se jer til sæsonens resterende aktiviteter, ikke mindst Pinseturen den 27.-29. maj. Mere om programmet følger.