Kajak- og weekendtur for spejdere og deres familie den 11-12. juni 2016 - HUSK TILMELDING

KAJAK --- LÆS OMHYGGELIGT --- HUSK TILMELDING --- De Danske Spejdere i Bruxelles arrangerer hvert andet år kajak- og weekendtur for spejderne, forældre og søskende m.v. I år finder turen sted i weekenden den 11-12. juni 2016 på samme sted som de forrige gange. Det er en fantastisk oplevelse for små og store. Det er et roligt vandløb, som ikke volder vanskeligheder. Kajakturen finder sted lørdag den 11. juni og deltagerne skal være fremme ved kajakudlejningen senest kl. 10:00. Vi overnatter i telt på den sædvanlige campingplads i nærheden. Om aftenen er der fælles spisning, lejrbål og spejderne arrangerer underholdning.  Spejderne booker kajakker og campingplads. I skal selv medbringe telt og andet campingudstyr (f.eks. stole og campingbord). I kan læse mere om kajakturen på hjemmesiden http://www.dinant-evasion.be/ (f.eks. aldersgrænse for mindre børn) og om campingpladsen på hjemmesiden http://www.villatoile.be/en/camping/. Arrangementet slutter efter fælles morgenmad og oprydning søndag formiddag. Vi har tidligere haft en ikke-bindende (men seriøs) forhåndstilmelding. NU ER DET TID TIL BINDENDE TILMELDING. Vi bruger den samme doodle: http://doodle.com/poll/x7v8a542vmdygbzb . Alle skal tilmeldes på doodlen. Har du tidligere tilmeldt dig doodlen skal du se efter om dine oplysningerne er OK. Dette er især vigtigt hvis du alligevel ikke kan deltage. Den forventede pris bliver omkring: Kajak: € 25 pr person; Camping: €10 pr telt og €7 pr. overnattende person; Helstegt pattegris lørdag aften €20 for voksen og €10 for børn under 12 år; Lejrbål, skraldeposer, diverse ca. € 2 pr. deltager. I skal selv medbringe drikkevarer. Oplysninger om morgenmad søndag morgen kommer senere. Eventuelle spørgsmål kan sendes til: claus@kondrup.eu

Sommerlejr 2016 - praktiske oplysninger og betaling

Kære alle,
 
Sommerlejren 2016 for De Danske Spejdere i Belgien nærmer sig, og resten af beløbet for deltagelse skal indbetales senest 1. juni.
 
Vi har lavet denne skrivelse med en række praktiske oplysninger i forbindelse med turen; den indeholder også kontonummer for indbetalingen.
 
De bedste spejderhilsner
 
Lederne

Familievandretur

Kære spejdere og forældre


På lørdag den 28. maj er der familievandretur.


Minierne kan vælge mellem 5 og 10 km. Vi mødes ved Folon museet/caféen i nærheden af Chateau de la Hulpe klokken 10. Vi starter og slutter samme sted.


Juniorspejderne kan vælge mellem 5, 10 og 20 km med start og slut samme sted som ovenfor. Starten er også klokken 10.


Trops og Klan spejderne får udfordringen med at tilbagelægge 30 km. De spejdere som kan fremvise et 30 km mærke, har mulighed for at tage enten 35 eller 40 km mærket.

Mødetid og sted er samme som starten sidste år; Kl 8 ved Lord Newcastle Stables, Terblokstraat 195, Terblokstraat 195, 3090 Overijse.

Kl. 10, efter de første 10km, mødes vi så med de øvrige spejdere på La Hulpe, og går 10-15 km sammen med dem.

 

Afslutningen på 30 km turen er ved P-pladsen bagved Boitsfort Hippodromen (Google Maps 50.793874, 4.400974) kl. 16.

De der ønsker at gå 40 km, kan gå derfra med ind til Grand Place.


Meld jer venligst til på denne doodle: http://doodle.com/poll/w6nx4ft5mmyy3pc9

senest fredag klokken 12.


Medbring gode sko, påklædning efter vejret, madpakke og mellemmåltider, drikkevarer og godt humør.


Spejderlederne forsøger at sikre, at alle spejdere får sit mærke efter gennemført tur.  Ellers får de det snarest muligt.


Vel mødt til en dejlig vandretur for spejdere og deres forældre!


På snarlig gensyn!

Spejderlederne