SpejderjuleLØRDAG

Kære spejdere og forældre,

Denne weekend er der desværre ikke møde for troppen og klanen pga Covid-19 reglerne, men nedenunder kan du læse om det rigtig spændende program for familiespejderne, minierne samt junioerne og du kan også tilmelde dine børn til programmet via doodlen nederst på siden.

MEN – spejderne har også i år lovet at rive blade for kirken fordi vi jo bor til leje derinde meget meget billigt, og derfor har vi også lavet denne doodle for at DU som forældre kan tilmelde dig og hjælpe. Det starter kl 10 – og vi bliver ved til vi er færdige. Vi kan være max 4 personer pr. time pga Covid-19 reglerne, men vi håber meget at du kan komme og hjælpe på det tidspunkt som passer dig bedst.

https://doodle.com/poll/zgiz5fbp2kf37a5m?utm_source=poll&utm_medium=link

pft – og vel mødt til en omgang blad rivning!


Familiespejderne,  Minier og Juniorer:

Så er det blevet tid til årets sidste spejdermøde, som fortsat udelukkende samler spejderne under 12 år; familiespejderneminier og juniorer under 12 år på grund af Covid-19-restriktionerne.

Vi mødes på lørdag den 5. december kl. 10.00 ved den danske kirke i Rue Washington 27-29.

Familiespejderne udforsker Park Tenbosch og kikker på alternativt julepynt. 

Minierne bliver på kirkens område, hvor vi deler os i mindre grupper med hver en leder. Vi kaster os denne gang ud i julebagning og udførelse af julestads med et spejdertwist. Husk dolk :-) Da vi vil være meget udendørs, og holder dørenåben for god udluftning når vi er inde, bedes minierne have varmt tøj på.

Juniorerne skal afprøve deres færdigheder  et byløb i nærområdet (vi undgår offentlig transport) og afrunder ved kirken, hvor minierne byder dem på en kop varm kakao og en bid hjemmebag i haven. Juniorerne bedes medbringe kompas og knobtov.

Afhentning for alle kl. 14.00 ved kirken.

Alle bedes huske uniform, sangbog, madpakke, drikkedunk og en kop til varm kakao.

Tilmelding foregår via denne doodle senest torsdag den 3. december. Skriv venligst barnets fulde navn. Obs! Afbud meldes også via doodlen. (Klik på blyanten ud for navnet, derefter skraldespanden).

Vel mødt til juleafslutning! 

Tjikkerlikker,
Spejderlederne

Rikke L, Jesper F, Kim, Thomas B

Spejderkontingent

Kære alle,

 

Nu er det tid til betaling af spejderkontingent.

 

Prisen er 130€ per år for første barn og 120€ for de følgende.

 

Betaling skal ske til konto BE70 3631 7113 5625med tydelig angivelse af navn(e) på spejder.

 

Udover betaling skal der sendes en mail til medlemsansvarlig Anette Bjørnson anette_2101@hotmail.com med angivelse af navn og fødselsdag på den tilmeldte spejder, samt hvilken gruppe (familie, mini, junior, trop eller klan) den pågældende spejder tilmeldes.

 

Kontakt eventuelt kasserer Marie-Louise Nissen på 0471 81 90 32 maloni1901@hotmail.com


Med venlig hilsen,

De Danske Spejdere i Bruxelles

Spejdermøde 15. november

Kære spejdere og spejderforældre,

Hermed indkaldelse til spejdermøde d. 15. november udelukkende for MINIER og JUNIORER under 12 år pga. covid-19-restriktioner.  

Vi mødes kl. 10.00 på parkeringspladsen ved "Restant van de Priorijkerk van Groenendaal", Jan van Ruusbroecweg,, Duboislaan, 1560 Hoeilaart, Belgium 
Google maps https://bit.ly/3leYpor  

Herefter går minier og juniorer hver for sig, for at vi kan overholde Covid-19 reglerne. 

Vi slutter igen kl 14, hvor man kan hente børnene igen på den nævnte parkerings plads. 

Husk uniform, tørklæde, sangbog, madpakke, drikkedunk og sko og tøj efter vejret – vi er udendørs. 

Minispejderne skal ud og gå, så husk ordentlige vandresko/støvler. De skal også have en kop med. 

Juniorspejderne skal huske kompas, knobreb og kniv (især dem, der endnu ikke har knivmærke). 
Alle skal huske deres gode humør 🙂

Tilmeld dig og/eller dine børn via denne doodle: 
Tilmelding er nødvendig, og skal ske senest torsdag den 12. november klokken 18. 

Tjikkerlikker,

Spejderlederne 

(Pernille, Thomas H)

Corona og spejder lige nu

Kære spejdere og spejderforældre,

Vi bliver nødt til at aflyse vores spejderaktiviteter for spejdere, der er fyldt 12 år, i hvert fald indtil 19/11.

Vi holder fast i vores aktiviteter for familiespejd, og for minier og juniorer under 12. Men vi holder os til de regler, som de lokale, regionale og nationale autoriteter beslutter, og som gælder for os.

Det betyder at familiespejderne mødes som planlagt den 8/11. For vores møde, som er planlagt for 15/11, betyder det, at vi allerede nu kan aflyse for trop og klan. Vi vil gennemføre mødet for alle minier og for de juniorspejdere, som ikke er fyldt 12 år den dag.

Hvis der kommer nye corona-relaterede restriktioner, som betyder nye forandringer, skriver vi igen.

Vi ved ikke endnu, hvordan det ser ud efter 19/11. Derfor holder vi fast i vores program og håber at kunne have juleafslutning og samle blade i kirkens have lørdag 5/12.

Tjikkerlikker fra spejderlederne

Indkaldelse til spejdermøde d. 18. Oktober kl 10

Kære spejdere og spejderforældre,

Så indklader vi igen til spejdermøde. Denne gang d. 18. Oktober kl 10. Vi mødes på parkeringspladsen bag ved Hippodrome ( 50.793803, 4.400901 på google maps), hvorefter hver gruppe går for sig for at vi kan overholde Covid reglerne.

Der vil være forskellige aktiviter for alle grupperne så medbring dit gode humør samt en god portion energi.

Vi slutter igen kl 14 hvor man kan hente børnene igen på den nævnte parkerings plads.

Husk uniform, tørklæde, madpakke, drikkedunk og sko og tøj efter vejret – vi er udendørs.

Tilmeld dig eller dine børn via denne Doodle: https://doodle.com/poll/akgefz6s6t38ywqb

Tilmelding er nødvendig, og skal ske senest torsdag den 15. Oktober klokken 18.

Velmødt!

På vegne af spejder lederne,

Lars, Ole og Thomas

Indkaldelse for troppen og klanen til spejderlejr i De Kluis den 26.-27. september

 Kære tropsspejdere, klanspejdere og spejderforældre,

Denne besked er til troppen og klanen. Vi har planlagt en lejr for de store spejdere d. 26. og 27. September. Det er en lejr, hvor spejderne hovedsaglig skal klare sig selv, og hvor de ledere, der kommer med, holder sig i baggrunden.

Lejren vil finde sted på De Kluis ved Sint-Joris-Weert, Oud-Heverlee. Spejderne tager toget eller cykler. De sover i medbragte telte og hængekøjer, laver mad på trangia og hygger sig på bedste spejdermaner. Det betyder: ingen tolerance af rusmidler. To spejderledere vil være med på sidelinien, men planlægningen, organisationen, og gennemførelsen står spejderne selv for. Det koster 20€ at deltage, til dækning af mad og leje af lejrpladsen.

TOG GRUPPEN

Vi tager toget (IC1510) på lørdag fra Gare du Midi, hvor vi mødes kl 12:00 (toget kører fra platform 12 kl 12:12). Lederne køberne togbilletterne (retur) i forvejen så tilmeldingen er bindende. Tog turen går over Louvain (ankomst kl 12:41) hvor vi skifter til S20 som afgår kl 12:56 (platform D).

Søndag tager vi toget tilbage samme vej kl 10:49 fra Sint-Joris-Weert og ankommer på Gare du Midi kl 11:49.

Vi går fra stationen i Sint-Joris-Weert til lejrpladsen (1,5 km).

CYKEL GRUPPEN (Bemærk tidspunktet er ændret til kl. 11.00!)

Der er også en gruppe som cykler derud. De mødes foran Ecole Europeen (Waterloo gaten) kl 11:00. Der vil være en bil som samler deres bagage op. De cykler hjem igen kl 10:30 om Søndagen. Der er cirka 30 km derud.

I De Kluis vil spejderne slå lejr, dvs. sætte hængekøjer og telte op og starte et lejrbål. Der er en gruppe, som har arrangeret aktiviteter og en anden gruppe, der har arrangeret mad. Indkøb til maden vil spejderne foretage i Sint-Joris-Weert. 

Spejderne skal medbringe madpakke til Lørdag frokost, fuld uniform (incl tørklæde, kniv, kompas etc), sovepose og underlag, gerne hovedpude, tøj til vejret, tandbørste, sæbe, etc, tallerken, kop, bestik, viskestykke og drikkedunk. Spejdere, som har en hængekøje, bedes medbringe den. Det hele skal være i en rygsæk, som hver spejder selv kan bære fra stationen til lejrpladsen og tilbage. 

Der er tilmelding senest Tirsdag den 22/09 på denne doodle:

https://doodle.com/poll/d99fn75ximbyzy3h

I bedes angive hvilken transport form I agter at bruge (cykel eller tog). Skal du cykle, skal cyklen være i orden og passe til dig og turen, og du skal være en almindelig god cyklist.

Spørgsmål kan stilles til spejderlederne Jesper P, Leif, Thorsten, Thomas eller Flemming

Weekendtur for mini og junior 26.-27. september 2020

Kære spejdere og spejderforældre

 

Vi skal på sæsonens første weekendtur den 26.-27. september på Roosendael, fra lørdag kl. 12.00 til søndag kl. 12.00 som sædvanlig


Alle bedes medbringe en madpakke Og en drikkedunk med vand til lørdag. Der vil blive serveret eftermiddagssnack og aftensmad lørdag og morgenmad søndag.


Da spejdercentret har brug for at kende det endelige deltagerantal, er der tilmeldingsfrist mandag den 21. september. Tilmelding er bindende, da vi skal betale for det antal, som vi angiver. 


Tilmelding sker via Doodlenhttps://doodle.com/poll/uswy8hmymxvg89r7ndipp8bi/private?utm_campaign=poll_invitecontact_participant_invitation&utm_medium=email&utm_source=poll_transactional

Angiv venligst det fulde navn og kun et navn pr. linje. Man tilføjer en ekstra linje ved at trykke på plus.


Adressen er: Domein RoosendaelRozendaal, 2860 Sint-Katelijne-Waver. Se mere om stedet her: http://www.roosendael.be.


Vi har valgt at sove indenfor denne gang, men weekenden kommer til at byde på masser af udendørs spejderaktiviteter (i al slags vejr).


Minierne skal lave aktiviteter indenfor temaerne, som vi allerede startede i søndags; 

- Hvad er en god spejder, 

- Mere teori og øvelse til knivmærket, 

- Lær hinanden bedre at kende lege.

Derudover vil vi starte forberedelsen af cirkusmærket, som passer godt til den aldersgruppe.


Juniorerne fortsætter også med deres aktiviteter fra første møde.


Alle bedes medbringe en alderssvarende dolk med navn på, men dem som ikke har knivmærket endnu, bruger den selvfølgelig kun under en spejderleders opsyn.


Har en spejder specielle behov, for eksempel medicin, vegetar, allergier eller spiser ikke svinekød, kan I skrive til saraskaerlund@hotmail.com og oplyse om dette. Husk også at melde afbud, hvis spejderen bliver syg eller kommer i karantæne.


Prisen er 45 euro. Ved ankomst til lejren skal pengene gives til en spejderleder i lige penge, gerne i en kuvert med spejderens navn og beløb skrevet på.

 

Der bliver mulighed for at købe en startpakke og tørklæde.

 

Pakkeliste:

Sovepose, pudebetræk samt lagen og nattøj

Indendørssko, sutsko eller lign. som er nemme at komme i og ud af

Tandbørste og -pasta, sæbe, kam/børste og håndklæde

Spejderuniform og tørklæde, dolk og sangbog

En lommelygte

Påklædning efter vejret, støvler, en varm trøje, jakke, eventuelt regntøj; vi skal være udenfor hele dagen og en del om aftenen.

Vi opfordrer forældrene til at medbringe frugter eller kage til spejderne. Vi deler blandt alle. Skriv gerne en kommentar i Doodlen.

 

Med venlig hilsen,

Spejderlederne 

Torben og Sara



Indkaldelse for troppen og klanen til spejderlejr i De Kluis den 26.-27. september

Kære tropsspejdere, klanspejdere og spejderforældre,

Denne besked er til troppen og klanen. Vi har planlagt en lejr for de store spejdere d. 26. og 27. September. Det er en lejr, hvor spejderne hovedsaglig skal klare sig selv, og hvor de ledere, der kommer med, holder sig i baggrunden.

Lejren vil finde sted på De Kluis ved Sint-Joris-Weert, Oud-Heverlee. Spejderne tager toget eller cykler. De sover i medbragte telte og hængekøjer, laver mad på trangia og hygger sig på bedste spejdermaner. Det betyder: ingen tolerance af rusmidler. To spejderledere vil være med på sidelinien, men planlægningen, organisationen, og gennemførelsen står spejderne selv for. Det koster 20€ at deltage, til dækning af mad og leje af lejrpladsen.

TOG GRUPPEN

Vi tager toget (IC1510) på lørdag fra Gare du Midi, hvor vi mødes kl 12:00 (toget kører fra platform 12 kl 12:12). Lederne køberne togbilletterne (retur) i forvejen så tilmeldingen er bindende. Tog turen går over Louvain (ankomst kl 12:41) hvor vi skifter til S20 som afgår kl 12:56 (platform D).

Søndag tager vi toget tilbage samme vej kl 10:49 fra Sint-Joris-Weert og ankommer på Gare du Midi kl 11:49.

Vi går fra stationen i Sint-Joris-Weert til lejrpladsen (1,5 km).

CYKEL GRUPPEN (Bemærk tidspunktet er ændret til kl. 11.00!)

Der er også en gruppe som cykler derud. De mødes foran Ecole Europeen (Waterloo gaten) kl 11:00. Der vil være en bil som samler deres bagage op. De cykler hjem igen kl 10:30 om Søndagen. Der er cirka 30 km derud.

I De Kluis vil spejderne slå lejr, dvs. sætte hængekøjer og telte op og starte et lejrbål. Der er en gruppe, som har arrangeret aktiviteter og en anden gruppe, der har arrangeret mad. Indkøb til maden vil spejderne foretage i Sint-Joris-Weert. 

Spejderne skal medbringe madpakke til Lørdag frokost, fuld uniform (incl tørklæde, kniv, kompas etc), sovepose og underlag, gerne hovedpude, tøj til vejret, tandbørste, sæbe, etc, tallerken, kop, bestik, viskestykke og drikkedunk. Spejdere, som har en hængekøje, bedes medbringe den. Det hele skal være i en rygsæk, som hver spejder selv kan bære fra stationen til lejrpladsen og tilbage. 

Der er tilmelding senest Tirsdag den 22/09 på denne doodle:

https://doodle.com/poll/d99fn75ximbyzy3h

I bedes angive hvilken transport form I agter at bruge (cykel eller tog). Skal du cykle, skal cyklen være i orden og passe til dig og turen, og du skal være en almindelig god cyklist.

Spørgsmål kan stilles til spejderlederne Jesper P, Leif, Thorsten, Thomas eller Flemming

Spejdere til Høstfest

Kære spejdere,

 

Spejder gruppen skal hjælpe til ved Kirkens høstfest, der foregår lørdag d. 19. september fra kl 1100-1600. Vi skal have gang i et bål, hvor gæster kan lave snobrød. Vi har derfor brug for et par spejdere (junior, trop og klan) og en leder til hvert af de tre hold, der holder gang i bålet i løbet af dagen - samt selvfølgelig noget dej.

 

Vi håber, i kan komme - selvfølgelig i uniform med tørklæde.

 

Meld venligst til på doodlen inden torsdag 17. septemberhttps://doodle.com/poll/845xyzrk96pnk7nx

 

Venlig hilsen,

 

spejderlederne

Indkaldelse til opstartsmøde på søndag kl. 10.00

Kære spejdere og spejderforældre,


En ny sæson står for døren og vi glæder os rigtig meget til gensyn og opstartsmødet, der afholdes søndag den 13. september kl. 10-14.00 ved parkeringspladsen ved Fondation Folon (bagsiden af La Hulpe parken), Drève de la Ramée 4, 1310 La Hulpe. Link til Google map: https://goo.gl/maps/5nK54DP17uFWTqSK6. Ved parkeringen står der ledere til at guide jer hen til græsplænen.


Der er god plads til at overholde COVID-19 reglerne. Der vil være håndsprit til fri anvendelse og alle over 12 skal bære ansigtsmaske. Vi følger reglerne tæt og justerer programmet i takt med at reglerne ændres. Link til de nuværende regler fra de belgiske spejdere finder du her.


Hvis du ikke allerede er det, beder vi dig melde dig ind i vores lukkede Facebook-gruppe, som er den hurtigste kommunikationskanal i tilfælde af sidste-øjebliks-ændringer.


Efter en fælles opstart med velkomst til gamle og nye spejdere samt oprykning vil der være aktiviteter i de forskellige grene. Vi synger farvelsang kl. 13.50, så vi er klar til at slutte kl. 14.

Husk madpakke, drikkedunk og sko og tøj efter vejret – vi er udendørs.


Tilmeld dig eller dine børn via denne Doodle: https://doodle.com/poll/xtpmc6hfrs42gfk4 hvor du også skal krydse af hvilken gren, du tilhører fra før sommerferien. I kommentarfeltet bedes du skrive om du rykker op. Tilmelding er nødvendig, så vi har styr på antallet af deltagere, og skal ske senest torsdag den 10. september klokken 18.


- Familespejd er en helt ny aktivitet for de små børn sammen med deres forældre;

- Minigruppen består af 1.-3. primaire;

- Juniorgruppen består af 4.-6. primaire (for belgiske skoler) og 4. primaire til 1. secondaire (for Europaskolen);

- Trop består af 1.-3- secondaire (for belgiske skole) og 2.-4. secondaire (for Europaskolen);

- Klan er fra 4. secondaire (for belgiske skoler) og 5. secondaire (for Europaskolen) og opefter.

Når du sender dit barn til spejder, skal du vide:


Spejderlederne har deltaget i førstehjælpskurser og udøver førstehjælp med det standardudstyr, der er i vores førstehjælpskasse. Har dit barn særlige behov, har du ansvaret for, at vi ved det. 

- Vi kommunikerer med billeder fra vores aktiviteter på vores lukkede Facebook-gruppe. Hvis dit barns billede ikke må offentliggøres der, skal vi også vide det.

Vel mødt på søndag kl. 10! 


På vegne af spejderlederne

Flemming, Jesper F, Rikke L, Sara og Rikke E

Vil du være med til at bære fanerne ind til denne lørdags konfirmation?

Kære spejdere og forældre,

 

Denne lørdag den 5. september er der konfirmation i Den Danske Kirke. Vi vil gerne fortsætte traditionen med, at nogle få spejdere bærer vores Dannebrog faner før og efter ceremonien, som dette år afholdes i kirkens have. Det er en kærlig gestus til de kammerater, som skal konfirmeres. Måske bliver det for dig næste gang?

 

Du skal være i Kirken senest kl. 8.30 på lørdag, hvis du kan være med til at bære fanerne ind til den først ceremoni, og kl. 10.30, hvis du kan bære fanerne ind til den anden ceremoni. Du kan også være med til begge ceremonier, og der skal være to spejdere per fane.

 

Du skal være mindst 10 år, og huske din uniform og tørklæde. Vi og Kirken skal nok sikre en god håndhygiejne og social distance.

Skriv snarest til Flemming på iamflemming@gmail.com hvis du har tid og lyst til at bære fanerne ind den kommende lørdag.

 

På spejderledernes vegne

Flemming

Infobrev om sommerlejren til Houens Odde 25. juli til 1. august

Kære spejdere og spejderforældre,

Følg dette link og læs alt om dette års sommerlejr som går til Houens Odde fra den 25. juli til den 1. august, 2020.

Vi ses på sommerlejren
Spejderlederne



NYT OM SOMMERLEJREN

Årets sommerlejr går til Houens Odde Spejdercenter ved Kolding Fjord og finder sted fra 25. juli kl. 14 til 1. august kl. 12. Se mere om centret på http://houensoddespejdercenter.dk/forside/

Retningslinierne for genåbningen af Danmark vil selvfølgelig have konsekvenser for hvordan vi afholder lejren, bl.a. vil der være færre ledere fra spejdercentret til at lede vores aktiviteter, og vi bliver muligvis nød til at bede nogle deltagere om at medbringe eget telt, for at vi kan overholde afstandskravene mellem spejderne. Man kan læse mere om anbefalinger og retningslinier fra Det Danske Spejderkorps på https://dds.dk/…/anbefalinger-og-retningslinjer-for-spejder….

Vi regner med at kunne byde på vandaktiviteter, bueskydning, klatring, og selvfølgelig masser af naturaktiviteter.

Man sørger selv for ankomst og afgang til lejren.

Pris per deltager er €350.

Vi er pt 6 voksne tilmeldte og ser gerne minimum 3 voksne mere for at kunne sikre afholdelse af sommerlejren.

Deadline for tilmelding er 5. juni kl. 12 på https://doodle.com/poll/eyz5zwkwse3aey64…

Tjikkerlikker fra sommerlejrudvalget

Mette, Anne Marie, Iver, Jesper, Torben og Christian

Sommerlejren 2020

Kære spejdere og spejderforældre

Coronavirussen har været en stor udfordring for os alle, og den har nu også fået indflydelse på årets sommerlejr. Det har længe henstået i det uvisse, om Kandersteg ville være åbent for spejdere i juli måned. Vi har nu fået svar fra spejdercenteret, som oplyser, at der vil være åbent i Kandersteg fra 1. juli. Spejdercenteret har imidlertid også oplyst, at grundet rejserestriktioner, vil personalet i spejdercenteret være halveret i forhold til sædvanlig drift, hvilket betyder, at der vil være en betragtelig reduktion af de aktiviteter, som udbydes. 

I sommerlejrudvalget har vi ikke fundet det forsvarligt trods genåbningen at tage til Kandersteg i år.

Som alternativ til sommerlejren i Kandersteg arbejder vi i sommerlejrudvalget på i stedet på at tilbyde en sommerlejr i Danmark i uge 31, det vil sige fra lørdag den 25. juli til lørdag den 1. august 2020. Det er endnu ukendt, hvor i Danmark sommerlejren vil finde sted, og hvilken type sommerlejr vi kan komme på i år. Vi håber derfor, at alle spejdere har en stor eventyrlyst og er klar til at tilmelde sig en sommerlejr i Danmark på helt ukendte vilkår.

Det er en forudsætning for sommerlejren, at der er tilstrækkelig stort antal tilmeldte spejdere og ikke mindst et tilstrækkeligt antal ledere og tanter. Hvis der ikke er ledere nok, vil pladserne blive fordelt i prioriteret rækkefølge, så spejdere hvis forældre deltager på sommerlejren vil have første ret til at deltage, derefter vil pladserne blive fordelt til de ældste spejdere og til sidst efter først-til-mølle princippet. 

Tilmelding til sommerlejren i Danmark skal ske på følgende doodle: https://doodle.com/poll/eyz5zwkwse3aey64

Tjikkerlikker fra sommerlejrudvalget

Mette, Anne Marie, Iver, Jesper, Torben og Christian

cykelweekend - tilmelding NU & SENEST 7. MARTS

Cykelweekend den 21. -22. marts for juniorer, trop og klanspejdere

 

Kære juniorer, trop- og klanspejdere,

 

(Mini'erne får separat indkaldelse til møde i marts)

Årets cykelweekendtur går til det let kuperede terræn omkring Geraadsbergen, hvor vi overnatter på vandrehjemmet 't Schipken, der er indrettet i en gård fra 1700-tallet, med gode faciliteter omkring.

Vi mødes lørdag den 21. marts kl. 12.00 på stationen ved Ninove (Google map: 50.839463,4.026182). Du skal hentes det samme sted om søndagen kl. 12.00. Der er (begrænset) mulighed for at tage toget fra Bryssel til Ninove.

Vandrehjemmet har sengetøj, og søger for forplejning,
så du skal ikke medbringe sovepose. Husk toiletsager og et håndklæde. Baggagen bliver transporteret i bil fra mødested til vandrehjem (og tilbage igen).

 

Din cykel

Inden turen skal du huske at få din cykel efterset, så den er klar til weekenden. Da du er i voksealderen, skal sædet og styret måske justeres, så du ikke får ondt i ryggen. Der skal også være tilstrækkelig luft i hjulene, og måske skal kæden have lidt olie. Lys er ikke nødvendigt. Til gengæld er det obligatorisk med en cykelhjelm, og det er godt med en cykellås.

 

Madpakke og tur-rygsæk      

Vi spiser frokost efter de første 10 km om lørdagen, så du skal huske en god stor madpakke og drikke. Den skal du pakke i en lille tur-rygsæk. Det er også godt med lidt sødt til turen, hvis du løber tør for energi. Tag gerne maksimalt 5 euro med i lommepenge, så du kan købe en sodavand eller is undervejs.

 

Påklædning

Du skal være klædt på til vejret, så check vejrudsigten fredag inden vi tager afsted. Bliver der regn, så husk regntøj i turrygsækken, en ekstra trøje, strømper og et par ekstra bukser i baggagen til vandrehjemmet.

 

Turen er ca. 30 km første dag, noget kortere anden dag, og foregår i et tempo
alle kan være med. For de spejdere, der har megen energi, laver vi en turbo-tur.

Familier og pårørende er meget velkomne til at tage med. Turen koster 40 €.

Tilmelding på doodlen hurtigst muligt og senest på lørdag den 7. marts, så vi kan bestille overnatning og forplejning: https://doodle.com/poll/cwfzda6svxwhtnab

Tjikker-likker tjikker-likker,

Spejderlederne

SIDSTE UDKALD til Sommerlejr 2020

Kære 3.-års minier, juniorer, trops-, klan og gamle spejdere,

Så er det sidste udkald for tilmelding til årets sommerlejr, denne gang til Kandersteg. Tilmeldingsfristen udløber TIRSDAG 19/2.

Der er mere info og en doodle på bloggen:

De Danske Spejdere i Bruxelles: Indkaldelse til generalforsamling

Kære spejderforældre, spejderledere og spejdervenner,

Den årlige generalforsamling finder sted den 4. marts kl. 19.00 - 21.00 i Den Danske Kirke.

Vi opfordrer alle forældre til at deltage i en god diskussion om visioner og programmet samt spejdernes regnskab. Du finder dagsordenen ved at følge dette https://drive.google.com/open?id=1vDfmZRwZ7wBuiCCFYcYj6x7z4gztGPoY

Forslag til behandling kan sendes til vores formand på denne adresse: iamflemming@gmail.com.

Med venlig hilsen
Spejderlederne

Sommerlejr 2020

Kære 3. års minispejdere, juniorspejdere, tropsspejdere, klanspejdere, tidligere spejdere og spejderledere

Nu er tiden igen kommet til at tilmelde sig årets bedste spejdersommerlejr, som i 2020 finder sted i uge 28, dvs. fra 3. til 11. juli. I år tager vi til Kandersteg i Schweiz.

Kandersteg International Scout Centre er verdens centrum for spejderbevægelsen. Kandersteg tilbyder et enormt udbud af forskellige aktiviteter i alle sværhedsgrader og for alle aldre. I kan læse mere om Kandersteg International Scout Centre her: www.kisc.ch

Turen vil koste ca. €400 som omfatter alle aktiviteter samt overnatning og forplejning på stedet og transport mellem Bruxelles og Kandersteg.

Det er vigtigt at tilmelde sig tidligt, så vi er sikre på at få vores reservation. Du skal derfor tilmelde dig senest 18. februar på vores doodle:  https://doodle.com/poll/36c3eb63zxsy69mk 

Du skal også betale et depositum på € 100 per barn til konto: BE04 3630 9133 4331 senest den 18. februar med indikation af barnets navn. Den resterende betaling vil blive indkrævet senere i 2020, men inden sommerlejren.

Vi skal kende spejdernes fødselsdato: Skriv det ind i kommentar feltet.

Vi får helt sikkert også brug for nogle"tanter", som vil med på lejren. En (delvis) selvfinansiering kan blive nødvendig, hvis der er mange tanter. Vi vender tilbage til de interesserede, når vi ved mere.

Flere informationer kan fås hos sommerlejrgruppen: Mette, Christian, Torben, Anne Marie og Iver.

 

Tjikkerlikker,

Spejderlederne


Fastelavn

Minier: Maling af fastelavnstønder på søndag den 2. februar


Alle fra min. 12 år: Hjælp til Kirkens fastelavnsfest den 16. februar

 

Kun for minier: På søndag den 2. februar maler vi tønderne til kirkens fastelavnsfest. Mød op i kirken fra kl. 10 til 12 med forklæde, men uden uniform, så laver vi nogen rigtig flotte tønder til fastelavnsfesten. Husk at tilmelde dig på doodlen nedenfor.


For alle fra 12 år og op: Vi har brug for hjælpere under tøndeslagningen til kirkens fastelavnsfest den 16. februar. Kom med hele familien til fastelavnsfesten, der starter kl. 14  og giv en hånd med under tøndeslagningen. Hjælpere bedes tilmelde sig på doodlen nedenfor.   


https://doodle.com/poll/f6cd8myabgm7zbka

 

Bedste spejderhilsner,

Lederne (Torben, Sara, Anne Marie og Mette)

VinterBIVY doodle, der virker

Her er et link, der skulle virke

VinterBIVY 15.-16. Februar

Kære spejdere og spejderforældre 

Vi gentager successen fra sidste år; spejderweekenden den 15.-16. februar skal spejderne igen sove udenfor om vinteren. Alle spejdere skal sove udendørs i bivuak. Gennemførelse vil udløse mærket VINTERBIVY! 

Det er derfor vigtigt, at der til denne tur medbringes en varm sovepose og helst et tykt selvoppusteligt liggeunderlag. Vi kan i øvrigt anbefale alle at læse gode råd om at sove ude her. Hvis I har et selvoppusteligt liggeunderlag, så husk at lade det ligge oppustet hjemme i mindst en uge op til turen, og først pakke det sammen, som noget af det sidste inden afgang til spejderturen, da det forøger isoleringsevnen, når liggeunderlaget skal bruges.

Vi skal være ude hele tiden uanset vejret, så det er derudover vigtigt, at spejderne medbringer varm påklædning og varmt fodtøj og evt. regntøj, hvis vejrudsigten giver anledning til det. 

Pak helst tingene i en rygsæk eller i en blød taske.

Turen går til De Brink, Bosbergen 1, 2200 Herenstals. I kan læse mere her. Som altid starter weekendturen kl. 12.00 om lørdagen og slutter igen kl. 12.00 om søndagen. 

Prisen er EUR 30, og er inklusiv aftensmad lørdag og morgenmad søndag. Spejderne bedes medbringe en madpakke til frokosten lørdag. Ved ankomst til lejren skal pengene gives til en spejderleder i lige penge, gerne i en kuvert med spejderens navn og beløb skrevet på.

Da spejdercentret har brug for at kende det endelige deltagerantal, er der tilmeldingsfrist 6. februar 2020 kl. 20.00. Tilmelding er bindende, da vi skal betale for det antal vi angiver! Tilmelding sker via Doodlen: https://doodle.com/poll/epseftzpxybgxfy8

Vi opfordrer forældrene til at medbringe frugter eller kage til spejderne. Vi deler blandt alle. Skriv gerne en kommentar i Doodlen.

Pakkeliste:
Varm sovepose
Liggeunderlag - gerne selvoppusteligt
Skiftetøj
Varmt undertøj
Evt. regntøj
Varmt overtøj
Gode støvler
Uniform
Tørklæde
Sangbog
Dolk
Tandbørste
Tandpasta
Håndklæde
Tallerken
Bestik
Krus
Viskestykke
Madpakke til frokosten lørdag
Drikkedunk
Evt. chaufferettes (kan fås i Decathlon se link)

Skulle der være en spejder, som ikke har en tilstrækkelig varm sovepose til rådighed, så giv gerne en spejderleder besked, da vi muligvis kan være behjælpelig med at udlåne en vintersovepose.

Med venlig hilsen,

Spejderlederne (Ole, Christian, Trine og Mette)