SpejderjuleLØRDAG

Kære spejdere og forældre,

Denne weekend er der desværre ikke møde for troppen og klanen pga Covid-19 reglerne, men nedenunder kan du læse om det rigtig spændende program for familiespejderne, minierne samt junioerne og du kan også tilmelde dine børn til programmet via doodlen nederst på siden.

MEN – spejderne har også i år lovet at rive blade for kirken fordi vi jo bor til leje derinde meget meget billigt, og derfor har vi også lavet denne doodle for at DU som forældre kan tilmelde dig og hjælpe. Det starter kl 10 – og vi bliver ved til vi er færdige. Vi kan være max 4 personer pr. time pga Covid-19 reglerne, men vi håber meget at du kan komme og hjælpe på det tidspunkt som passer dig bedst.

https://doodle.com/poll/zgiz5fbp2kf37a5m?utm_source=poll&utm_medium=link

pft – og vel mødt til en omgang blad rivning!


Familiespejderne,  Minier og Juniorer:

Så er det blevet tid til årets sidste spejdermøde, som fortsat udelukkende samler spejderne under 12 år; familiespejderneminier og juniorer under 12 år på grund af Covid-19-restriktionerne.

Vi mødes på lørdag den 5. december kl. 10.00 ved den danske kirke i Rue Washington 27-29.

Familiespejderne udforsker Park Tenbosch og kikker på alternativt julepynt. 

Minierne bliver på kirkens område, hvor vi deler os i mindre grupper med hver en leder. Vi kaster os denne gang ud i julebagning og udførelse af julestads med et spejdertwist. Husk dolk :-) Da vi vil være meget udendørs, og holder dørenåben for god udluftning når vi er inde, bedes minierne have varmt tøj på.

Juniorerne skal afprøve deres færdigheder  et byløb i nærområdet (vi undgår offentlig transport) og afrunder ved kirken, hvor minierne byder dem på en kop varm kakao og en bid hjemmebag i haven. Juniorerne bedes medbringe kompas og knobtov.

Afhentning for alle kl. 14.00 ved kirken.

Alle bedes huske uniform, sangbog, madpakke, drikkedunk og en kop til varm kakao.

Tilmelding foregår via denne doodle senest torsdag den 3. december. Skriv venligst barnets fulde navn. Obs! Afbud meldes også via doodlen. (Klik på blyanten ud for navnet, derefter skraldespanden).

Vel mødt til juleafslutning! 

Tjikkerlikker,
Spejderlederne

Rikke L, Jesper F, Kim, Thomas B