Kære spejderforældre og spejderledere,
I efteråret 2018 har De Danske Spejdere i Bruxelles 25 års jubilæum. Det har vi tænkt at fejre!
I den forbindelse er der et stillet et forslag om at rejse lidt længere væk på sommerlejren i 2018 end vi plejer: Helt konkret er det at holde sommerlejren på Island i en uge fra den 20 - 27 juli 2018. I kan læse mere om dette spændende spejdersted her: http://campiceland.com/?page_id=365. Vi har lavet et budget, og det viser sig at en sommerlejr til Island vil løbe op i EUR 900 inklusiv fly, i modsætning til vores 'normale' sommerlejr som koster op til ca. EUR 450. Skal vi til Island, skal spejderledere og tanter også selv betale for flyrejsen.
Med dette budget in mente, vil vi hermed gerne spørge forældrene og spejderlederne til råds: Skal vi gå videre med planlægningen af en sommerlejr til Island i 2018? Eller bliver det for dyrt, og vi skal derfor planlægge en sommerlejr med et 'normalt' budget?
Derfor vil vi bede jer om at skrive jeres svar ind på denne Doodle: https://doodle.com/poll/b385e6ac6cseygcx ET svar per mulig deltager på sommerlejren.
Bemærk, at dette ikke er en endelig tilkendegivelse med hensyn til at deltage på sommerlejren eller ej. Afstemningen er også anonym, sådan at andre ikke kan se dit/dine svar, kun Doodle administratoren.
Hvis dine spejderbørn/du som spejderleder sandsynligvis IKKE deltager på sommerlejren 2018, uanset hvornår og hvor den går hen, så vil vi gerne bede dig om tilkendegive det med et kryds i Doodlens sidste valg.
Svar senest tirsdag den 7. November kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Spejderledernes sommerlejr gruppe