JUBILÆUMSSPEJDERLEJR WEEKENDEN 6/10 kl 12 - 7/10 kl 12

Kære spejdere og spejderforældre,

Sæsonens første lejr finder sted i weekenden lørdag 6/10 til søndag 7/10. Vi starter og slutter kl 12. Vi skal være på Roosendael, 5 Rozendaal, 2860 Sint-Katelijne-Waver.

Som vi har skrevet til jer vil vi gerne fejre, at de danske spejdere i Bruxelles blev grundlagt 25 år tidligere, og vi har derfor planlagt en stor lejr med mange aktiviteter. Alle er velkomne, både nye og gamle spejdere og spejderforældre og spejdersøskende.

Tilmelding til jubilæumslejren skal gøres på denne doodle: https://doodle.com/poll/ez8r4kgawb4nchzh

Vi beder om tilmelding til lejren inden fredag den 28. september, da vi skal bestille mad nok til alle senest den dag. Eventuelle allergier skal noteres i kommentarfeltet på doodlen. 

Det koster 45€ for Spejdere (og deres søskende under 18 år) og 60€ for alle os andre. Da vi allerede nu har udgifter til lejren, bedes i overføre penge for deltagelsen til jubilæumskontoen BE04 3630 9133 4331 i denne uge. 

Alle spejdere skal møde op i uniform og tørklæde, og selvfølgelig have sangbog, knobsreb, lille notesbog, blyant, og dolk med.  For nye spejdere har vi sammensat en opstartspakke med tørklæde, sangbog og mærker som kan købes lørdag hos Mette for 25€, skulle i ikke have nået det allerede. 

Trop og klan skal sove i telt, så de skal huske liggeunderlag, varm sovepose, hovedpude, varmt tøj, tandbørste og et lille håndklæde. Juniorspejderne som vil sove i telt skal så have det samme med. Alle andre sover indendørs og skal have en mindre varm sovepose med, og lagen, hovedpudebetræk, varmt tøj, tandbørste og lille håndklæde. 

Vores program vil starte med fælles velkomst og telt- og værelsesfordeling kl 12. Derefter er der frokost i spisesalen. Vi har en stor jubilæumsceremoni kl 14 efterfulgt af spejderaktiviteter for alle. 

Festmiddagen med helstegt gris og lam over bål, salater og brød starter kl 18. Aftenens program efter middagen starter med lejrbål (udendørs). Derefter er der livekoncert med CROSSTOWN i pejsesalen efterfulgt af en dj. 

Søndag spiser vi morgenmad ved 8-tiden og rydder værelserne, inden vi sender spejderne på udendørsaktiviteter. Vi afholder den stiftende generalforsamling for Sankt Georgsgilderne i Belgien søndag formiddag. 

Vi afslutter med fællessang, så alle kan tage hjem kl 12. 

Mere information kan findes på den specielle jubilæumsblog https://25th-ddsib.blogspot.com/

Spørgsmål om jubilæumslejren kan stilles til Kim, Flemming, Claus, Mette, Christian, Serge, Iver, og Trine. 

Tjikkerlilkker,

Spejderlederne

Ændring: spejder d. 23/9 slutter kl 13:30

Kære spejdere og spejderforældre,

Vi er blevet opmærksomme på en aktivitet for og med børn i den danske kirke på søndag. Det vil vi gerne støtte op om.

Den børnevenlige gudstjeneste starter kl 14:00, og vi er derfor blevet enige om at slutte vores spejdermøde kl 13:30. Starttidspunket har vi ikke lavet om på, det forbliver kl 10:00.

Tjikkerlikker,
Spejderlederne

Spejdermoede SOENDAG 23/9 kl 10-14

Kære spejdere og spejderforældre,

Efter en fin opstart vil De danske spejdere i Bruxelles mødes igen på søndag den 23. september på parkeringspladsen ved Hippodrome, Dreve du Compte i Uccle; gps koordinaterne er 50.794071, 4.401061. Mødet starter kl 10 og slutter kl 14.

Vi beder om tilmelding til opstartsmødet på denne doodle: https://doodle.com/poll/ndsimde3xaiq4t43 helst inden fredag den 21. september.

Alle spejdere skal møde op i uniform og tørklæde, og huske at have en god madpakke med og en fyldt drikkedunk og selvfølgelig sangbog, knobsreb, lille notesbog, blyant, dolk, og kompas. For nye spejdere har vi sammensat en opstartspakke med tørklæde, sangbog og mærker som kan købes på søndag for 25€, skulle i ikke have nået det allerede.

Vores program vil starte med fælles velkomst kl 10. Derefter er der individuelt program i grupperne. Minierne skal udforske skoven og se om de nye minier kan gå fem kilometer, hvilket vil give dem det første mærke til uniformen. Desuden skal der snittes med kniv efter de nye minier er blevet introduceret til hvordan man håndterer en kniv og hvad der skal til for at få knivmærket. Juniorerne skal færdiggøre knivmærke for dem som stadig mangler. Alle bedes medbringe dolk. Derudover begynder vi at forberede spejderne på orienteringsmærke, så vi skal øve kortlæsning. Alle bedes medbring papir, blyant, og hvis muligt også kompas. Troppen skal øve videre på de mest brugte knob, og på orienteringsløb i skoven. Derudover skal troppen planlægge aktiviteter til den store Jubilæumslejr som bliver næste spejderaktivitet. Gode og kreative ideer er meget velkomne. Klanen skal lave sin egen frokost og forberede jubilæumsarrangementet i oktober, samt genopfriske gode spejderfærdigheder omkring signalering og morse. Så husk kompasset, papir og blyant.

Vi afslutter med fællessang, så alle kan blive hentet kl 14.

Spørgsmål om opstarten kan stilles til spejderlederne Antonio, Anne Marie, Flemming og Mette.

Og nu til noget helt andet:

Vi vil gerne allerede nu gøre alle opmærksom på vores store jubilæumslejr, som finder sted i den første weekend i oktober. Vi vil gerne fejre, at de danske spejdere i Bruxelles blev grundlagt 25 år tidligere og har derfor planlagt en stor lejr med mange aktiviteter. Alle er velkomne, både nye og gamle spejdere og spejderforældre og spejdersøskende. Mere information kan findes på den specielle jubilæumsblog https://25th-ddsib.blogspot.com/

Tilmelding til jubilæumslejren skal gøres på denne doodle: https://doodle.com/poll/ez8r4kgawb4nchzh

Spørgsmål om jubilæumslejren kan stilles til Kim, Flemming og Claus.

Tjikkerlilkker,

Spejderlederne

spejderopstart soendag 9. september og jubilaeumslejr 6. og 7. oktober

Kære spejdere og spejderforældre,

De danske spejdere i Bruxelles er tilbage efter sommeren og starter op for minispejdere, juniorer, trops- og klanspejdere på søndag den 9. september ved den skandinaviske skole i Waterloo (Scandinavian School of Brussels, Square d'Argenteuil 5, 1410 Waterloo).  Vi håber at se nye og gense kendte spejdere og spejderledere til mødet, der starter kl 10 og slutter kl 14.

Vi beder om tilmelding til opstartsmødet på denne doodle: https://doodle.com/poll/frzacnvz5vb29pbv helst inden torsdag den 6. september.

Alle spejdere skal møde op i uniform og tørklæde, og huske at have en god madpakke med og en fyldt drikkedunk og selvfølgelig sangbog, knobsreb, lille notesbog, blyant, dolk, og gerne kompas. For nye spejdere har vi sammensat en opstartspakke som kan købes på søndag for 25€.

Vores program vil starte med fælles velkomst kl 10. Der vil blive optagelse af de nye og oprykning af "gamle" spejdere til den passende gruppe (mini: 1.-3. primærklasse på Europaskolen; junior: 4. primær – 1. sekundær; trop: 2. – 4. sekundær; klan: 5. – 7. sekundær).  Derefter vil vi lave forskellige spejderaktiviteter i grupperne. Vi afslutter med fællessang, så alle kan blive hentet kl 14.

Spørgsmål om opstarten kan stilles til spejderlederne Thomas, Anne Marie, Trine og Mette.

Og nu til noget helt andet:

Vi vil gerne allerede nu gøre alle opmærksom på vores store jubilæumslejr, som finder sted i den første weekend i oktober. Vi vil gerne fejre, at de danske spejdere i Bruxelles blev grundlagt 25 år tidligere og har derfor planlagt en stor lejr med mange aktiviteter. Alle er velkomne, både nye og gamle spejdere og spejderforældre og spejdersøskende. Mere information kan findes på den specielle jubilæumsblog https://25th-ddsib.blogspot.com/

Tilmelding til jubilæumslejren skal gøres på denne doodle: https://doodle.com/poll/ez8r4kgawb4nchzh

Spørgsmål om jubilæumslejren kan stilles til Kim, Flemming og Claus.

Tjikkerlilkker,

Spejderlederne