Kage og certifikatsalg på EEB1 - mandag den 21. december

Kære Spejdere og Spejderforældre

Der bliver en sidste fundraisningaktivitet inden jul, denne gang salg af kager og spejdercertifikater på Europaskolen (EEB1) på mandag den 21. december.

Mangler du en julegaveidé, har du mulighed for at købe spejdercertifikater for 20 EUR stykket eller 3 for 50 EUR.

Har du mulighed for at bage kage, der egner sig til salg stykvis, modtages det med glæde.

En stor tak til spejderlederne Regin Pindstrup og Sonny Sowaerta, der er tovholder på dette initativ!

Husk at give børnene penge med.

Rigtig god 4. søndag i advent!

De bedste hilsner

Spejderlederne

Valgaften og spejdercertifikater - status og en glædelig jul!

Kære spejdere og forældre,
 
Spejdernes mad- og kagebod ved valgarrangementet i kirken torsdag den 3. december var en kæmpe succes. Folk nød deres tapasanretninger, guffede hotdogs og forsynede sig fra udvalget af de mange lækre, hjemmebagte kager. Alle kagerne blev solgt og mange valgte at købe kager med hjem til familien eller kollegerne. Der blev også solgt spejdercertifikater.
 
Aftenen indbragte et overskud på € 501,94 til spejdernes sommerlejr i Kandersteg næste sommer.
 
Det er et rigtigt flot resultat, som vi kun kan være meget tilfredse med. Så stor, stor tak  for indsatsen til kage- og konfektbagerne og de spejdere, der hjalp med flotte skilte og salg i løbet af aftenen – Johanna, Elizabeth, Sofia, Sebastian, Rafael,Gabriel, Nikolaj og Filippa. Det er super godt gået!
 
Også stor, stor tak til Landbrug & Fødevarer i Bruxelles for at have sponsoreret ost, spegepølse mm. samt grillpølser med brød og hvad der ellers behøves til hotdogs. Sponsoratet og de hjemmebagte kager betød, at vi næsten ikke havde udgifter til madboden, så næsten alt hvad der kom i kassen var rent overskud.
 
Endelig skal der også lyde en stor tak til Mogens, Christiane og Mathias fra kirken for praktisk assistance og for at redde os på målstregen, da vi opdagede, at vi havde glemt syltetøjet til æbleskiverne. Det er en stor fornøjelse at lave arrangementer i kirken og møde så stor imødekommenhed.
 
Det er dejligt, at så mange støtter op om spejdernes aktiviteter.  Og igen: stort tjikker likker til de seje spejdere (og forældre), der sørgede for, at madboden kom op at stå! Ikke mindst Rikke Uldall fortjener en særlig tak for at være tovholder og primus motor for madboden!

Der blev også solgt spejdercertifikater ifm. gudstjenesten og Luciaoptoget i kirken i søndags og sammen med salget ved julemarkedet i november, er der sammenlagt indsamlet knapt 1000 EUR.

Tak for alle bidrag, både arbejdsindsatser og økonomiske!

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og godt nytår!
 
 
De bedste hilsner,
Spejderlederne

Aflysning af spejdermødet søndag den 13. december og nyt møde 30. januar

Kære spejdere og spejderforældre

Spejderlederne ser sig desværre nødt til at aflyse mødet, der var planlagt til søndag den 13. december, men tilføjer i stedet et nyt møde i kalenderen lørdag den 30. januar 11-15. Det oplyses senere, hvor det nye møde foregår. I løbet af kort tid vil en opdateret kalender være tilgængelig på vores blog.

Der kommer en seperat meddelelse om arrangementet i torsdags og en særlig tak til dem, der bidrog :-)

I ønskes alle en god jul og et godt nytår!

Tjikker-likker, tjikker-likker,

Spejderlederne