Operation Dagsværk på lørdag den 3. december

Kære junior-, trops- og klanspejdere,

På lørdag den 3. december er det operation dagsværk, dagen hvor vi giver en hånd og indsamler penge til vores sommerlejr. Vi har fået to jobs, henholdsvis at fjerne blade fra Den Danske Kirkes have samt at rydde et lagerrum.

Vi mødes i Kirken kl. 9.00 og slutter kl. 13.00. Har du kun et par timer er det helt OK at være der enten 9-11.00 eller 11-13.00.

Husk madpakke/drikke og praktisk tøj gerne med arbejdshandsker og en løv/græs/blad rive.

Skriv dig på denne Doodle: http://doodle.com/poll/p3rzp4yn73ncv6v6

Denne aktivitet er ikke for minispejdere.

Vi ses på lørdag
Spejderlederne

Indkaldelse til lørdagens spejdermøde på julemarkedet

Kære spejdere, forældre og spejderledere

 

På lørdag den 19. november afholdes julemarkedet igen på den Skandinaviske Skole i Waterloo. Også denne gang deltager spejderne med sjove aktiviteter. Der bliver selvfølgelig tid til at besøge, smage og prøve de mange andre tilbud og aktiviteter på julemarkedet.

 

I år vil vi bla. bage snobrød, lave skumfiduser med Marie kiks, sælge kage, lave ansigtsmaling, fortælle historier for børn i teltet samt lave små træplader med brændt mønster eller navn.

 

Mini- og juniorspejdere

Som mini- og juniorspejder skal man medbringe sine forældre til en begivenhedsrig dag.

 

Storspejdere og spejderledere

Storspejderne, klanspejderne og spejderlederne tilmelder sig via denne Doodle:  http://doodle.com/poll/k539k65vkunu8yvd

 

Man kan melde sig til flere 'vagter' !

 

Kager

Som led i indsamlingen til sommerlejren 2017, "Spejdernes lejr" sælger spejderne kage på julemarkedet. Vi vil derfor være glade for at modtage kager fra forældre. Det kan du også skrive ind i Doodlen.

 

 

Med mange hilsner

Spejderlederne