Pinsetur til Dinant

Kære spejdere og forældre

Årets sidste spejdertur finder sted i pinsen, lørdag den 27. til mandag den 29. maj 2023.

Alle vi spejderledere vil gerne sige et stort tak for i år med denne forlængede weekend, hvor der er masser af spændende aktiviteter på programmet. Vi håber at se rigtig mange af jer!

Lørdag skal vi prøve kræfter med dressine-kørsel (Warnant-Falaën og retur, 8 km), og søndag bliver det til et kærkomment gensyn med floden Lesse, hvor vi skal sejle i kajak (Gendron-Anseremme, 12 km) – minierne med ledere i kajakken. Mandag skal juniorerne og troppen på Challenge Ardenne i adventure-parken, og herudover bliver der selvfølgelig lejrliv og øvrige spejderaktiviteter for alle.

Ankomst: Lørdag kl. 12.00.

Sted: Villatoile Camping, Pont-à-Lesse 31, 5500 Dinant (6WH5+5V Dinant).

Afhentning: Mandag kl. 14.00 samme sted.

Vi sover i telt på campingpladsen ved floden, og alle skal huske:

·         Spejderuniform

·         Sovepose, liggeunderlag, nattøj

·         Påklædning efter vejret, gode vandre- eller kondisko

·         Til kajakturen er det en god ide med solcreme + solhat og/eller regntøj, evt. badetøj (under tøjet) og vandresandaler, da man kan blive lidt våd undervejs, samt skiftetøj til bagefter

·         Tandbørste, håndklæde m.v.

·         Tallerken, bestik, krus

·         Viskestykke

·         Dolk

·         Madpakke og drikkedunk til lørdag (dunken skal også med i kajakken, gerne i en lille rygsæk)

·         35 € i kuvert med spejderens navn på

Tilmelding senest tirsdag den 23. maj.

Vel mødt til en skøn pinsetur i det grønne! J

Tjikkerlikker,
Lars, Torben og Rikke

Sommer fest

Kære spejdere og forældre,

Sæsonen 2022-2023 er så småt ved at nærme sig sin afslutning, og vi vil gerne sige tak for et forrygende år med en fælles picnic for spejdere, forældre og ledere i Præstegården (rue Washington 27-29, 1050 Ixelles.) d.4. juni kl.13-16. Tag noget lækkert med at spise og drikke, så sørger vi for lidt sjov og konkurrencer. 

Tilmelding foregår via dette link senest d.31. maj.

Vi håber at se så mange af jer som muligt så vi kan få ønsket hinanden en rigtig god sommer.


De bedste hilsner,

Bestyrelsen

 

PS - Vi vil gerne være endnu flere spejdere end vi er i forvejen så inviter gerne venner med som overvejer at blive spejdere.

Camporee (6. - 7. maj 2023)

Kære junior-, trops- og klanspejdere

Årets Camporee løber af stablen i weekenden d. 6. til 7. maj.


Tid og sted

Camporee'en afholdes som sædvanlig på Spejdercentret De Kluis 1, 3051 St.-Joris-Weert (syd for Leuven).

Vi starter 9:30 ved tramstationen i Tervuren, hvor der vil være mulighed for at aflevere oppakning ved stationen og få det transporteret til De Kluis.

Vi synes at alle deltagere skal gå turen til De Kluis, men der er også mulighed for i stedet at gå en kortere gåtur lokalt i De Kluis, denne begynder kl.10:30 fra Spejdercentret.

Husk at have madpakke og drikke med til frokosten lørdag, alle de andre måltider t.o.m. frokosten søndag bliver lavet i De Kluis.

 

Pris og tilmelding

Deltagerprisen er 30€, som bedes medbragt ved ankomsten.

Tilmelding senest søndag d. 1. maj via følgende link:

https://docs.google.com/spreadsheets/d/144XTddvktplYCNMReJWAup4UPeERPK8zyjv6XrXS8MM/edit?usp=sharing

 

Vi sover i telt, og alle skal huske:

· Spejderuniform

· Sovepose, liggeunderlag og husk også tæppe

· Påklædning efter vejret; varm trøje og jakke, gode støvler, (evt. regntøj)

· Tandbørste, håndklæde m.m.

· Tallerken, bestik, krus og et viskestykke

· Dolk og kompas

· Madpakke og drikke til frokosten om lørdagen

Pak gerne det hele i en rygsæk.

Afhentning er på spejdercentret i De Kluis søndag eftermiddag i tidsrummet kl.14 - 15.

Vi glæder os til at se jer til Camporee 2023


Mvh

Spejderlederne


Spejdermøde i Huizingen

Kære spejdere og forældre

Til søndagens spejdermøde er vi i Provinciedomain Huizingen. (Torleylaan 100, 1654 Huizingen (Beersel)). 

Vi mødes ved Hovedindgangen (P1) kl.10. Efter en kort velkomst deler vi os op og har separat program for aldersgrupperne i de skønne omgivelser. Der vil bl.a. være aktiviteter relateret til natur og knob.

Tilmelding på følgende link inden på fredag de 21. april kl 12: Spejdermøde den 23.april i Huizingen - Online Poll


Tjikkerlikker

Spejderlederne

Camporee 2023


I samarbejde med andre expat spejder nationer, der også holder til i og omkring Bruxelles, afholder vi bl.a. en årlig weekend spejderlejr som vi kalder Camporee, og den holdes som sædvanlig i De Kluis. I år løber den af stablen i weekenden d. 6. til 7. maj, og vi regner med at være omkring 100 deltagere i aldersgruppen 9 til 18 år. De andre lande som bl.a. deltager er Sverige, Finland, Slovakiet, Tjekkiet, Italien, Storbritannien og USA.

Temaet for denne Camporee er ”Tilbage til det basale, overlevelse” hvor alle aktiviteterne vil tage udgangspunkt i grundlæggende spejder-færdigheder og -viden. Lørdag aften holder vi det traditionsrige store fællesbål, hvor vi hygger os med optræden og fællessang.

Camporee'en starter 9:30 ved tramstationen i Tervuren, hvor der vil være mulighed for at aflevere oppakning ved stationen og få det transporteret til De Kluis. Vi synes at alle deltagere skal gå turen til De Kluis, men der er også mulighed for i stedet at gå en kortere gåtur lokalt i De Kluis, denne begynder kl.10:30.
Husk at have madpakke og drikke med til frokosten lørdag, alle de andre måltider t.o.m. frokosten søndag bliver lavet i De Kluis.

Spejderne skal afhentes i De Kluis søndag eftermiddag i tidsrummet kl.14 - 15.
Skriv jer gerne på Google tilmeldings 
linket.


Den er ikke bindende, men er for at vi spejderledere kan få et overblik over et evt. deltagerantal og forberede os på aktiviteterne sammen med de andre expat spejdergrupper.
Håber at se jer til dette års Camporee.
Der kommer mere information og en endelig tilmeldingsliste når vi nærmer os Camporee'en.

Hilsen fra spejderlederne.

Spejdermøde - Cykeltur

Kære spejdere og forældre

Vi mødes søndag den 26.03.2023 kl. 10 hvor I kan sætte cykler og spejdere af på parkeringspladsen (Google maps koordinater 50.797286, 4.393411) Drohme Park på Chausee de la Hulpe 169.

Efter en kort fælles velkomst deler vi os ud i to hold henholdsvis mini og junior + trop, hvor vi cykler så langt vi kan.

Vi er tilbage kl. 14.00 og samles på parkeringspladsen, hvor vi holder fælles samling inden vi afslutter.

Så tag cyklen og cykelhjelmen frem, smør kæden og pump dækkene og mød frisk til en cykeltur i det
grønne.

Husk mad og drikke samt påklædning der passer til vejret.

Tilmelding via https://strawpoll.com/polls/LVyK8e3e5n0 senest fredag 24.03 inden midnat.


Mvh

Spejderlederne

Sommerlejren 2023 er AFLYST

På grund af for få tilmeldinger må vi desværre aflyse årets sommerlejr, der skulle have fundet sted i Kandersteg, Schweiz i anden uge af juli. Det er vi naturligvis kede af.

🌳🌳🌳
Vi glæder os til at se jer til sæsonens resterende aktiviteter, ikke mindst Pinseturen den 27.-29. maj. Mere om programmet følger.