Camporee-weekend sammen med andre expat-spejdere

 

(Obs! Bemærk, at camporee'en ligger i weekenden lige efter bivuakturen).

Kære junior-, trops- og klanspejdere

I år er vi tilbage til at afholde camporee'en om foråret. Det er en fælles spejderweekend med andre expat-spejdere i og omkring Bruxelles. Den danske spejdergruppe fra Luxembourg deltager også, foruden de amerikanske Troop 325G spejderpiger, som også holder til her i Belgien.

Samværet med de andre expat-spejdernationer er en positiv og lærerig oplevelse for spejderne, også de yngste. Temaet for dette års camporee er ”Get Active.”

Hvor og hvornår
Camporee'en afholdes som sædvanlig på Spejdercentret De Kluis 1, 3051 St.-Joris-Weert (syd for Leuven).
Eftersom temaet i år handler om at være mere fysisk aktiv, har de spejdere, der har lyst, mulighed for at gå til De Kluis fra tramliniens endestop ved stationen Tervuren. Vi starter kl.9.00, og turen er cirka 14 km. (Hvis man ikke har lyst til at gå med sin rygsæk, kan man aftale med en, der kører til De Kluis, eller en af de deltagende spejderledere, at tage den med).

Alle andre mødes kl.10.00 på spejdercentret De Kluis for at opstille teltlejerplads og deltage i en lokal orienteringstur.

Afhentning kl. 14.00 søndag i De Kluis.

Pris og tilmelding
Deltagerprisen er 30€, som bedes medbragt ved ankomsten.
Tilmelding senest søndag d. 1. maj via Pollunit.

Tilmeldingen er bindende og nødvendig, da vi har brug for at kunne koordinere aktiviteterne med de andre spejdergrupper.

Vi sover i telt, og alle skal huske:

· Spejderuniform
· Sovepose, liggeunderlag og tæppe
· Påklædning efter vejret; varm trøje og jakke, gode støvler, (evt. regntøj)
· Tandbørste, håndklæde m.m.
· Tallerken, bestik, krus og et viskestykke
· Dolk og kompas
· Madpakke og drikke til frokosten om lørdagen
Pak gerne det hele i en rygsæk.

 

Vi glæder os til at se jer til Camporee 2022!

Tjikkerlikker, Spejderlederne