Kære spejdere og forældre,
Efter en god opstart på den nye spejdersæson, skal vi nu igen mødes søndag den 24. september fra kl. 10-14.00. Også denne gang på den Skandinaviske Skole i Waterloo. Vi fortsætter med at lære hinanden bedre at kende samt lære og øve spejderfærdighederne, og naturligvis skal vi have det rigtigt sjovt.
Tropsspejderne skal i gang med at øve sig i forskellige spejderdiscipliner som kniv, økse, sav, knob etc. sådan at vi kan bestå mærkeprøverne på turen i oktober. Vi skal også videre med dramamærket. Juniorerne skal bruge økse, sav og kiler til at flække brænde, lave savbukke og en tre-buk til at koge vand til varm kakao og kaffe henover bål. Vi slutter af med en prøve til økse- og sav-mærkerne. Temaerne for minispejderne er: Vi sætter spor, naturbingo og en leg om årstiderne.
Dette møde er IKKE FOR KLANEN.
Alle skal medbringe fuldt spejderudstyr, dvs. uniform, tørklæde, sangbog, kniv og knobsreb. Derudover påklædning til vejret samt madpakke og drikke.
Tilmelding sker via denne Doodle: http://doodle.com/poll/e4xitx5mfgu27e47
Med venlig hilsen
Spejderlederne (Antonio, Ulrik, Trine og Flemming)