Spejdermøde lørdag den 16. april 11-15

Kære alle

Solen skinner, foråret er på vej og på lørdag er der igen spejdermøde fra 11-15, denne gang på SSB (Scandinavian School of Brussels, Square d'Argenteuil 5, 1410 Waterloo).


Alle spejdere skal huske madpakke og drikkedunk, påklædning og fodtøj efter vejret, uniform, tørklæde, knobreb, kompas, sangbog og dolk. Juniorerne skal også medbringe forstørrelsesglas.


Traditionen tro starter vi med fælles velkomst på plænen.


Minierne skal bl.a. fortsætte med klar-dig-selv mærket, herunder førstehjælp.


Juniorspejderne skal brænde noget energi af med tovtrækning. Derefter opdeling i grupper og vandretur langs skoleområdets periferi – ruten indtegnes på kort over området. Vi kommer frem til den sædvanlige bålplads hvor juniorspejderne vil finde brænde til bål, tænde bål, og lave popcorn over åben ild.


Storspejderne skal fortsætte med besnøringer, og bl.a. lave stylter. Storspejderne samles efter opstart som vanligt ved hytten i skoven.

 

Tilmeld dig hurtigst muligt og senest fredag klokken 15 på denne doodle:

http://doodle.com/poll/8vtfk2gait8sxt7h

 

På snarligt gensyn!

Spejderlederne