Spejdermøde søndag den 23. oktober 10-14 i Wavre (9:45)

Kære spejdere og spejderforældre

Spejdermødet foregår i Adventure Parc i Wavre, hvor vi skal klatre i træer, teste vores balance og vende på hovedet. Kom i god tid og senest 9:45, da aktiviteterne starter klokken 10. Adressen er Rue Sainte Anne 152, 1300 Wavre.

Medbring frokost og et sundt mellemmåltid. Drikkevarer må ikke medbringes, men skal købes på stedet. Udstyr lånes på stedet og sættes uden over tøjet. Husk sportssko og regnjakke, da aktiviteterne også gennemføres i regnvejr.

Spejderne skal huske uniform, tørklæde og sangbog. Dolk må ikke medbringes!

Udover klatreaktiviteterne vil tropspejderne tage fat på dramamærket og minierne sætte fokus på at være en god ven.

Prisen for denne aktivitet er:

16 EUR for børn på 5 og 6 år

20 EUR for børn på 7, 8 og 9 år

24 EUR for børn fra 10 år

Pengene skal betales kontant ved ankomst. Husk lige penge.

Tilmelding er obligatorisk og bindende. Sæt kryds i den spejder- og aldersgruppe, dit barn tilhører, så du betaler den korrekte pris. Tilmelding skal ske via denne doodle: http://doodle.com/poll/i4gm85xmpeidviqr hurtigst muligt og senest onsdag den 19. oktober klokken 12. Herefter er det ikke længere muligt at tilmelde sig, så vær opmærksom på denne deadline!

Bedste hilsner

Spejderlederne

Spejderweekend med fokus på jagt og natur

Kære spejdere og spejderforældre


Sæsonens første weekendtur finder sted i weekenden den 8.-9. oktober og indleder den nye sæsons tema "Vi sætter spor" med en række aktiviteter med fokus på jagt og naturforvaltning.


Vi mødes lørdag kl. 12 på følgende adresse:

Domaine de Palogne A.S.B.L.

1, rue de la Bouverie

4190 Vieuxville

Bemærk, at der er ca. halvanden times kørsel dertil.


Programmet indeholder et møde med en jæger med jagthund, opskæring og fælles tilberedning af et vildsvin og en fasan, rovfugleshow og diverse værksteder hvor spejderne bl.a. vil høre om jagt, vildt, jagtvåben og spor, samt lave smykker af gevir. Spejderne overnatter indendørs i to huse. Om aftenen er der fælles spisning, lejrbål og natvandretur. Arrangementet slutter efter fælles morgenmad og oprydning/rengøring søndag kl. 12.


Spejderne skal medbringe:

Madpakke og drikkedunk til frokost lørdag

Sovepose, lagen og pudebetræk

Toiletsager, håndklæde, nattøj og sovedyr

Uniform, tørklæde, dolk, sangbog, kompas og knobreb

Tallerken, bestik, krus og viskestykke

Regntøj, skiftetøj og gode sko

 

Forældre, der vil bidrage med kage og/eller frugt til lørdag eftermiddag og søndag formiddag er hjertelig velkomne til at gøre det. Noter det gerne i doodlen.


Pris for weekendturen er 40 EUR pr. spejder, som betales ved ankomst.


Bindende tilmelding senest mandag den 3. oktober klokken 20 på: http://doodle.com/poll/4byq6gta6ptzy6rn


Eventuelle spørgsmål kan sendes til: wwhuizing@yahoo.com

 

Bedste hilsner

Spejderlederne

Weekendtur 8.-9. oktober

Kære spejdere og spejderforældre

Husk at sætte kryds i kalenderen 8.-9. oktober, hvor der er spejderweekendtur med temaet jagt og naturforvaltning på programmet.

Weekenden afholdes på følgende adresse:

Domaine de Palogne A.S.B.L.
1, rue de la Bouverie
4190 Vieuxville

Der er ca. halvanden times kørsel dertil, så tænk gerne i at arrangere samkørsel.

Som altid starter weekendturen lørdag klokken 12 og slutter søndag klokken 12.

Flere info følger senere :-)

Varme solskinshilsner fra
Spejderlederne



Spejdermøde søndag den 11. september 10-14

Kære spejdere og forældre

Søndag den 11. september 10-14 afholdes årets første spejdermøde på græsplænen foran den skandinaviske skole i Waterloo.

Der startes med fællessang, spejderløfte og den traditionsrige oprykning, hvorefter mini-, junior-, trop- og klanspejdere har hver sit program (se mere nedenfor) indtil dagen afsluttes med farvel- og tak sang samme sted.

Der er mulighed for at købe startpakker hos Lars (kasserer). Priserne er: €25 for startpakken (tørklæde, sangbog og to mærker), €12 for tørklædet, €10 for sangbogen og hhv. € 2 og 1 for det belgiske og danske mærke til uniformen.

Uniform, bælte mv. kan købes hos Spejdersport i DK. Husk at sige, at du er medlem af de danske spejdere i Bruxelles så du får 10 % rabat. Dolken er en vigtig del af spejdernes udstyr. For de mindste spejdere er det særdeles vigtigt med en alderssvarende dolk!

Aktiviteterne foregår altid uden for, så spejderne skal møde påklædt efter vejret, have gode sko på og medbringe regntøj.

Der spises altid medbragt mad og drikke med mindre andet fremgår under spejdergruppernes eget program neden for.

Årets aktiviteter fremgår af oversigten, som du finder i øverste højre hjørne på spejderbloggen. Notér venligst alle årets aktiviteter i familiens kalender allerede nu. Ændringer kan forekomme og vil blive meddelt hurtigst muligt.


Minispejderne:

Minispejderne skal bage snobrød over bål og tale om, hvad det vil sige at være spejder. Desuden udnytter vi, at vi er udenfor i skoven. Vi skal lære om god opførsel i naturen og lave bladafstøbninger. Selvom vi bager snobrød, skal mini'erne også medbringe madpakke.


Juniorspejderne:

Juniorspejderne bl.a. lave bål og bestå bålprøve mærket, hvis de kan!


Tropsspejderne:

Tropsspejderne rystes sammen i nye patruljer, lave mad over bål, lave det traditionelle tropsdåbritual, synge sange, lege og lave små patruljedyster.

Medbring: krus, tallerken, bestik, viskestykke, sangbog, blyant og en lille blok samt tørklæde.

Klanspejderne:
For klanspejdere venter der en rigtig god udfordring og det er vigtigt at I alle sammen dukker op, da der er brug for hver og en af jer. I skal medbringe 20 euro og være iført påklædning til løbeaktivitet samt skiftetøj og håndklæde.

Vi glæder os til at se jer!

 

Tilmelding sker via denne doodle: http://doodle.com/poll/kc596dw2h2i4ybpg



Tjikker likker og spejderhilsner,


Spejderlederne

NYT fra Kandersteg og NY Facebook gruppe til De Danske Spejdere i Bruxelles

Kære forældre,

Alt er godt i Kandersteg! I dag høj sol og masser af aktiviteter med spejdere fra hele verden.

Vi har lavet en lukket Facebook gruppe, som vi sætter billeder op på. Den hedder De Danske Spejdere i Bruxelles. Kig efter os der!

Med venlig hilsen, ,
Spejderlederne

Vel ankommet til Kandersteg denne morgen

Kære forældre,

Vi er godt ankommet til Kandersteg, efter 10 timer i bussen. Nogle af spejderne fik sovet, lidt.

Alle er ved godt mod og alle har deltaget i opbygningen af vores lejr på trods af udbredt træthed. Vores nye telte har allerede vist sig at være præcis så gode, som vi håbede.

Vejret er bedre end i Bruxelles da regnen ind i mellem også holder op. Vejrudsigten er strålende, heldigvis.

Mange hilsner,
Spejderlederne

Kandersteg : vigtig information om udstyr til hike med overnatning

Kære spejdere og forældre,

afrejsen til Kandersteg nærmer sig med hastige skridt.

Som vi har meldt ud tidligere, skal vi på en 2-dages hike (vandretur) med overnatning i bjerghytte. På den 2-dages tur skal alle spejdere bære egen bagage  - det vil sige, at de skal have en rygsæk, der kan rumme udstyr til 2 dage og som er god at gå med.
I hytterne er der tæpper, så det er en god ide, at spejderne har en lagenpose (det kan også være et dynebetræk) med - den fylder og vejer meget mindre end en sovepose(soveposen skal selvfølgelig bruges i teltlejren).
Med til eget udstyr hører også drikkevand; spejdercentret anbefaler, at man medbringer 2 liter vand til turen. Derfor skal spejderne have 2 store (eller flere små) drikkedunke med til vand.

Vi anbefaler, at I læser pakkelisten igennem - husk særligt PAS og vandrestøvler, der er gået til.

Vi glæder os til en uges spejd med jer !

Lederne