Årtiets første spejdervandretur med familie søndag 12/1-2020, kl 10

Kære spejdere og jeres familier,
 
Godt nytår til alle, vi håber, at I er kommet godt ind I det nye årti.
 
Spejdere og jeres familier skal ud at vandre på søndag, 12. januar i landskabet omkring Abbaye de Villers. Vi mødes uden for Le Moulin de Villlers, Rue de l'Abbaye 55, 1495 Villers-la-Ville kl. 10.00. Der vil være mulighed for at gå enten 10 km, 15 km eller 20 km. Afslutning foregår ved møllen, hvor der kan købes forfriskninger efter turen.
 
Alle bedes være iklædt tøj til vejret, spejdertørklæde samt gode vandresko/støvler. Medbring venligst en god frokost, drikkevarer/-dunk, sangbog og kompas. 

 

Skriv jer venligst på doodlen inden fredag
 
Med spejderhilsner,

 

Jesper, Thomas, Leif og Mette

 

** REMINDER **Spejder kontingent

Nu er det tid til betaling af spejderkontingent.

Prisen er 130€ per år for første barn og 120€ for de følgende.

Betaling skal ske til konto BE70 3631 7113 5625 med tydelig angivelse af navn(e) på spejder.

Udover betaling skal der sendes en mail til medlemsansvarlig Anette Bjørnson anette­_2101@hotmail.com med angivelse af navn og fødselsdag på den tilmeldte spejder, samt hvilken gruppe den pågældende spejder tilmeldes.

Kontakt eventuelt kasserer Marie-Louise Nissen på 0471 81 90 32 maloni1901@hotmail.com

Med venlig hilsen
De Danske Spejdere i Bruxelles

årets sidste spejderaktiviteter

Kære spejdere og spejderforældre,

 

Det er tid til årets sidste spejderaktiviteter. I år har vi valgt at gøre noget forskelligt for mini- og juniorspejdere, som mødes søndag den 8/12 og for trops- og klanspejdere, som mødes fredag den 6/12. Detaljerne kommer her:

 

Minispejdere: For mini'erne står den på masser af julehygge søndag den 8/12 fra kl 10.00-14.00 i den danske kirke, Rue Washington 27-29 i Ixelles. Vi skal bage pebernødder og andre julesmåkager som vi, juniorerne, og de hårdt arbejdende forældre kan nyde bagefter. Der bliver også tid til at øve nogle julesange og høre/fortælle en julehistorie under bagningen. Til sidst spiller vi pakkeleg. Alle skal derfor medbringe en lille ting (til maks. 5 Euro). Det må gerne være noget hjemmelavet. Alle skal også medbringe drikkedunk og madpakke. Svar på nedenstående doodle om dit barn kan komme senest torsdag 5/12 (af hensyn til indkøb) og giv os gerne besked på forhånd, hvis der skulle være nogle allergier at tage hensyn til.

 

Juniorspejdere: Juniorerne skal på byløb søndag 8/12, hvor vi mødes kl 09.45 ved springvandet i park 50naire, tæt på Merode, GPS koordinater: 50.8399268, 4.3956105. Vi har valgt at mødes et kvarter tidligere end normalt saa forældre med både juniorer og minier efterfølgende kan nå at aflevere deres minier kl 10 i kirken og hjælpe med at samle blade. Juniorspejdere skal huske metrokort, kompas og madpakke (og ingen kniv denne gang, da vi er i byen). Vi afslutter med julehygge i den danske kirke sammen med minierne. 

 

Trops- og klan spejdere: Troppen og klanen skal noget helt andet på et helt andet tidspunkt. Vi mødes fredag den 6/12 kl 19.00 ved Rue Corrège 19a. Det er tæt på Rond Point Schuman og Rue Franklin. Vi skal på byløb med de tjekkiske og slovakiske spejdere BRUSK, som har inviteret os med på deres årlige aftentur rundt i Bruxelles. Det bliver en tur med mange udfordringer, som dukker op undervejs. Troppen og Klanen skal have lidt mad med og vand i en drikkedunk. Der er afhentning igen ca kl 23.00 ved Rue Corrège. 

 

Alle spejdere skal som altid komme i uniform og med tørklæde og i øvrigt være klædt på til vejret.

 

Tilmelding helst straks og gerne ONSDAG men senest TORSDAG kl 16:00 på denne doodle som er til alle fire grupper.

https://doodle.com/poll/r274ay9i3kivs5yu

 

Juletjikkerlikker fra spejderlederne,

Sara, Thomas, Mette, Trine

Indkaldelse til at rive blade i Kirkens have

Kære forældre og spejderledere,

Forældre og spejderledere mødes søndag den 8. december i Den Danske Kirke for at rive og samle bladene fra træerne i haven. Det er en af de måder, spejderne siger tak for lån af Kirkens lokaler og have.

Der bliver to hold, et hold fra kl. 10-12.00 og et andet hold fra 12-14.00. Skriv dig ind på denne Doodle: https://doodle.com/poll/rii2zgptfi2vd29k

Kan din ryg ikke holde til arbejdet, kan du i stedet bidrage med en kage, varme boller og kaffe.

Har du en løvrive og/eller en blæser må du gerne tage den med, og eventuelt et par arbejdshandsker. Bladene kommer vi ned i plastikposer.

Den søndag er spejdernes juleafslutning i Kirken også på programmet. Der kommer en særskilt mail med information og tilmelding ud omkring den aktivitet på et senere tidspunkt.

Med venlig hilsen
Spejderlederne

Spejder kontingent

Kære alle,
 
Nu er det tid til betaling af spejderkontingent.
 
Prisen er 130€ per år for første barn og 120€ for de følgende.
 
Betaling skal ske til konto BE70 3631 7113 5625 med tydelig angivelse af navn(e) på spejder.
 
Udover betaling skal der sendes en mail til medlemsansvarlig Anette Bjørnson anette­_2101@hotmail.com med angivelse af navn og fødselsdag på den tilmeldte spejder, samt hvilken gruppe den pågældende spejder tilmeldes.
 
Kontakt eventuelt kasserer Marie-Louise Nissen på 0471 81 90 32 maloni1901@hotmail.com

Med venlig hilsen
De Danske Spejdere i Bruxelles

Spejdernes deltagelse på julemarkedet

Kære spejdere,

Også dette år bakker spejderne op omkring julemarkedet, som finder sted i den kommende weekend lørdag kl. 10 - 16.00 samt søndag kl. 10 - 18.00 i Den Danske Kirke. Ja, i år foregår julemarkedet over to dage!

Spejderne sætter det store cirkustelt op i Kirkens have og laver et lejrbål, som vi bager snobrød på. Vi tilbyder også at hjælpe med at bære indkøbsposerne, når de besøgende skal finde tilbage til bilerne, som er parkeret rundt omkring i kvarteret.

Vi skal sikre os, at der er spejdere tilstede under hele julemarkedet. Derfor skal I skrive jer ind på denne Doodle: https://doodle.com/poll/cdpf5yxs5pewa3r5

Husk jeres spejderuniform samt dolk, så I kan snitte en god snobrødspind.


Vi ses på julemarkedet i den kommende weekend.

Med venlig hilsen
Spejderlederne


Spejderlejr 16-17 november

Kære spejdere og spejderforældre 

Vi er kommet til årets sidste spejderlejr, som finder sted fra lørdag den 16. november kl. 12.00 til søndag den 17. november kl. 12.00 i Bastogne. Adressen er Rue de Marche 146, 6600 Bastogne

Der er tilmelding senest torsdag den 14. november 2019 på denne doodle: https://doodle.com/poll/hza35xw63cg2ztff
Det koster 35 € at deltage, som bedes medbragt i kontanter i en kuvert med navn på.

Det bliver en usædvanlig spejderlejr med et jagttema, hvis ellers jægerne har heldet med sig skal vi skinde og partere et rådyr og et vildsvin om lørdagen. Om aftenen skal vi have et festmåltid af vildtkød. Søndag formiddag kommer der en gruppe falkonerer, som demonstrerer falkejagt for os. Det bliver et stramt program, så det er vigtigt, at alle kommer til tiden. Bemærk, at Bastogne ligger ca. 145 km fra Bruxelles. 

Alle skal medbringe:
- Fuld uniform inkl. tørklæde, dolk og sangbog
- Sovepose
- Lagen
- Evt. lille hovedpude
- Lommelygte
- Rigtigt tøj til vejret (kig på vejrudsigten, vi kommer til at være ude det meste af tiden)
- Gode sko/støvler
- Tandbørste og tandpasta
- Sæbe og et lille håndklæde

Juniorerne skal derudover medbringe:
- Et stykke pap i A4 størrelse
- Et 4,5 volts batteri
- En lommelygtepære

Alle skal derudover medbringe frokost til lørdag. Da vi ikke serverer frokost om søndagen, vil vi som altid være taknemmelige, hvis der er en venlig spejderforældre eller flere, som vil bage en kage til spejderne, som kan spise søndag formiddag

Tjikkerlikker

Spejderlederne Mette, Jesper, Torben og Christian