Spejdermøde søndag den 19. marts 10-14

Kære alle
Det er tid til endnu et spejdermøde. Der er annonceret familievandretur i kalenderen, men for at nå at færdiggøre de bålkapper, som junior- og trop- og klanspejdere påbegyndte i De Kluis, så de når at blive klar til næste weekendtur, afholder junior- og trop- og klanspejderne i stedet spejdermøde i kirken. Foruden bålkapper, skal vi knytte et overlevelsesarmbånd og være sammen med spejderkammeraterne.
De spejdere, der ikke er begyndt på en bålkappe endnu, kan sagtens nå at være med. 
Vi har brug for flere symaskiner, så har du eller dine forældre en stående, som vi må låne, så tag den med og skriv det gerne i doodlen neden for.

Minierne skal ud og vandre. Vi skal gå 10 km, så vi får 10 km mærket. Vi starter og slutter i kirken. Husk at tage gode sko på og tøj efter vejret. Husk også mad og drikke og sunde snacks til turen. Forældre er hjertelig velkomne til at gå med og bedes tilmelde sig med børnene i doodlen.

Alle skal huske uniform, tørklæde, kniv, knobsbånd, sangbog, en sund madpakke og drikkevarer. 

Tilmeld dig via denne doodle: http://doodle.com/poll/g56nd4gz9g2cicga

Vel mødt!

Karen, Mette, Flemming og Rikke E