Skal du med på Spejdernes Lejr 2026? 😀


Kære spejdere, ledere og forældre

I 2026 venter et brag af en sommerlejr, idet det er blevet tid til at afholde den fjerde Spejdernes Lejr i Danmark, og der skal vi selvfølgelig med. Skal du også? Læs mere nedenfor og giv forhåndstilsagn via strawpoll senest 15. februar 2026.

Hvad er Spejdernes Lejr?

Spejdernes Lejr er Danmarks største spejderlejr og den største lejr for børn og unge i hele Norden. Den afholdes hvert fjerde år for fem danske spejderkorps samt internationale spejdere – i alt en hel by med 30.000 deltagere. Det er en stor oplevelse at være med på en lejr, hvor de kendte spejderaktiviteter kommer i spil på den helt store skala.

Program

I vores egen lejr skal vi selvfølgelig dyrke lejrlivet som at sove i telt, opbygge lejren ved hjælp af pionerarbejde og lave mad over bål. Men vi skal også ud og opleve området og være med i en masse spændende aktiviteter sammen med de andre spejdere. Lejrens tema er ”Alle ind i fællesskabet”. Det handler om ansvarlighed, fællesskab og at være sammen om at skabe en bedre verden.

”Aktiviteterne vil være meget alsidige, og alle aldre kommer til at prøve aktiviteter, de aldrig har prøvet før. Børne-event, Beyond the Box og den aldersspecifikke dag for de 12-17-årige bliver tre dage, hvor der kommer skrald på aktiviteterne,” lover Spejdernes Lejr-arrangørerne blandt andet.

Vi glæder os, til arrangørerne (og dermed vi) kan løfte sløret for de nærmere aktiviteter, men du kan allerede nu får et godt indtryk af, hvad Spejdernes Lejr er for en størrelse, og hvilke oplevelser der venter, via hjemmesiden.

Tid og sted

Spejdernes Lejr løber af stablen fra den 18. til 26. juli 2026 i naturområdet Hedeland Naturpark i Høje-Taastrup, Greve og Roskilde Kommune. Se kort.

Fællestransport (fra et sted i Danmark), hovedsageligt med bus, er inkluderet i lejrprisen. Der vil være mindst et opsamlingssted i hver kommune.

Hvad parkering angår, vil gæster (som er gratis, velkomne!) skulle betale for parkering, hvorimod deltagere kan parkere gratis.

Deltagerpris

Deltagerprisen på 3.240 kr (48 EUR/dag) er fastsat af bestyrelsen for Spejdernes Lejr. Prisen inkluderer deltagelse på hele lejren, aktiviteter, lejrarmbånd, pladsleje, forplejning, brænde, lejrmærke, mindst to store lejrbål, infrastruktur (toiletfaciliteter, vand, el, lejrhospital m.v.)  samt transport til og fra lejren, organiseret af SL26.

Angående deltagelse for de yngste: Som vanligt er tredjeårs-minier velkommen på vores sommerlejr (dvs. dem, der rykker op til juniorerne efter sommerferien 2022). Yngre minier/famile kan deltage, hvis de har mor eller far med.

Forhåndstilsagn nu – endelig tilmelding følger

Vil du med på Spejdernes Lejr? Så skriv dig på strawpoll’en (link nedenfor). Dette er IKKE den endelige tilmelding, men planlægningen er allerede i fuld gang, og vi vil gerne vide, hvor mange deltagere vi skal regne med, så vi kan melde os til, bestille mad, rafter, få tildelt det rigtige areal til vores lejr osv.

Det er dog en betingelse at der er spejder nok tilmeldt, for at få det til at løbe rundt, derfor åbner vi også muligheden for at ældre spejdere kan deltage.

På grund af at flere af lederne ikke kan deltage, vil det være nødvendigt med støtte fra forældrene. Så kan man se sigselv bruge tid med sine og andres børn på en mark fyldt med spændende og lærige aktiviteter, så meld jer endeligt til.

Giv forhåndstilsagn om deltagelse på Spejdernes Lejr 2026 senest søndag den 15. februar 2026.

Vi glæder os til en fantastisk sommerlejr! J

Tjikkerlikker fra spejderlederne