Sommerlejr 2024 i Ardennerne

Kære 3. års minispejdere, juniorspejdere, tropsspejdere og tidligere spejdere og spejderledere.


Nu er tiden kommet til at tilmelde sig årets bedste spejdersommerlejr, som i 2024 finder sted i uge 28, fra mandag den 8. juli kl 10 til den 12. juli kl 12. Vi vender tilbage med de endelige tider senere, men der bliver fælles afgang om formiddagen den 8. juli fra Den Danske kirke i Bruxelles.


I år skal vi udforske området nær Château de Logne i Ardennerne. Programmet for turen er ikke færdigt endnu, men vi kan allerede røbe at der skal sejles kayak på floden Ourthe, se og høre om ørne og selvfølgelig skal vi besøge og opleve den gamle borg Château de Logne.


Kayak sur l'OurtheFauconnerieCircum Castellum


Der vil også blive tid til at hygge og lege, samt forædle sine færdigheder inden for diverse mærker, så som Bålkok, Trangia Champ, Stifinder og hvis vejrt tillader det Stjernekigger.

Endeligt program, samt pakkeliste vil udkomme senere.


Turen vil koste € 300, som omfatter alle aktiviteter samt overnatning og forplejning på stedet.


Turen vil blive gennemført i tilfælde af otte eller flere deltagende spejdere. I tilfælde af aflysning af turen vil depositummet på 150 Euro blive tilbagebetalt.


Vi har lavet en forhåndsreservation på stedet, men skal snart vælge aktiviteter og det er vigtigt at være hurtigt ud. Du skal derfor tilmelde dig senest den 30. april på vores strawpoll: https://strawpoll.com/6QnMObbOlZe


Du skal også betale et depositum på € 150 per barn til konto: BE70 3631 7113 5625 senest den 30. april med indikation af barnets navn. Den resterende betaling vil blive indkrævet ca. én måned inden sommerlejren.


Vi har tradition for at have nogle "tanter" med. I år har vi et ekstra behov for voksne, som kan være med på hele lejren og er klar til at hjælpe til. 

 

Tjikkerlikker,

Rikke N, Bolette, Mads & Lars