Sommerlejr 2023 i Kandersteg (Aflyst)

 

Kære 3. års minispejdere, juniorspejdere, tropsspejdere, klanspejdere, tidligere spejdere og spejderledere

 

Nu er tiden kommet til at tilmelde sig årets bedste spejdersommerlejr, som i 2023 finder sted i uge 28, dvs. fra 7. juli til 15. juli. Vi vender tilbage med de endelige tider senere, men der bliver fælles afgang fra Bruxelles enten den 7. juli om aftenen eller den 8. juli tidligt om morgenen.

 

I år tager vi til Kandersteg i Schweiz. Kandersteg International Scout Centre er verdens centrum for spejderbevægelsen og denne sommer kan de fejre deres 100 år. Kandersteg tilbyder et enormt udbud af forskellige aktiviteter i alle sværhedsgrader og for alle aldre. I kan læse mere om Kandersteg International Scout Centre her: www.kisc.ch

 

Turen vil koste ca. € 500, som omfatter alle aktiviteter samt overnatning og forplejning på stedet og transport mellem Bruxelles og Kandersteg.

 

Vi har lavet en forhåndsreservation på stedet, men skal snart vælge aktiviteter og det er vigtigt at være hurtigt ud. Du skal derfor tilmelde dig senest den 20. februar på vores strawpoll: https://strawpoll.com/polls/NoZr3LkYpy3

Vi skal kende spejdernes fødselsdato: Skriv det venligst ind i kommentarfeltet.

 

Efterfølgende vil vi opkræve et depositum på € 100 og den resterende betaling vil blive indkrævet i maj måned.

 

Vi har tradition for at have nogle "tanter" med. I år har vi et ekstra behov for voksne, som kan være med på hele lejren og er klar til at hjælpe til.

 

Tjikkerlikker,

Lars, Sonny og Sara