Spejdervandretur med Kirken - lørdag den 30. maj


Årets spejdervandretur starter i Overijse  Lord Newcastle stutteriet (Google maps 50.781054,4.453502) for de, der er friske på at gå 30 km. Vi mødes kl 8:00. Derfra går vi en hyggelig rute igennem Hoeilaarts skove) til parkeringspladsen ved Chateau de La Hulpe. Her samles alle de der vil gå 20 km kl. 10:15 med fælles afgang kl. 10:30. Turen går forbi slottet og gennem Foret de Soigne mod Bruxelles til Hippodromen, hvor vi holder frokostpause ved parkeringspladsen Drève du Comte/Drève du Tumuli (Lac des Enfants Noyés) Google maps: 50.794055,4.401087. 

 

Vi slutter os til dem, der vil gå 10 km kl. 13:00, og der er fælles start på sidste etape kl. 13:30, hvor turen går gennem Bois de La Cambre, forbi Etangs d'Ixelles og ind til Grand Place, hvor vi regner med at være i mål kl. 16.00-16:30 til fælles afslutning med uddeling af 10, 20 og 30 km-mærker. Afhentning senest kl. 17:00. 

 

Hele familien og venner er også velkomne til at deltage på en eller flere af ruterne. Husk godt fodtøj (ikke gummistøvler, klipklapper eller sandaler), et par skiftestrømper, behageligt tøj, der er tilpasset dagens vejr samt en god madpakke, gerne med sunde snacks og rigelige drikkevarer. [Det vil være muligt at købe drikkevarer og lidt snack et sted undervejs.]

 

Vi regner med at holde et tempo på ca. 4km i timen. Der vil være ekstra kort, så man kan gå i eget tempo med familien, men det garanteres ikke at ruten er klapvognevenlig.   
Se ruten på dette link og husk at tilmelde spejdere, forældre og andre deltagere på denne doodle: http://doodle.com/qw68e6pbqgchb3gz  senest onsdag den 27. maj.

Vel mødt!
Spejderlederne