Kontakt os

Aktivitetsplan for spejderåret

Organisation

Generalforsamling og regnskab

Spejdermøder for alle i næste weekend

Kære spejdere og spejderforældre,


Der er nye spejderaktiviteter, selvom vi desværre ikke må gennemføre den oprindeligt planlagte vinter bivuak tur næste weekend, da overnatninger ikke er tilladt pga. coronarestriktionerne. Men vi har andre planer! 


Som I måske har hørt i de belgiske medier, er der nu også nye regler for spejderne fra den 1/2. Vi venter stadig på de sidste detaljer. Godt nyt er, at spejdere over 12 år igen må mødes. Så det gør vi selvfølgelig. Fælles for alle (også under 12 år) er dog, at vi højst må samle grupper af 10 spejdere. Det er derfor meget vigtigt, at I tilmelder (og evt. afmelder hvis man ikke kan komme alligevel) via vores Doodler, så vi har styr på det endelige antal.


Obs, to forskellige mødedage: mini og junior lørdag 6/2, trop og klan søndag 7/2. 


Mini- og juniorspejderne mødes lørdag den 6/2 fra kl. 10 til 15. Den danske kirke holder fastelavn om søndagen for den samme aldersgruppe, så derfor har vi valgt at mødes om lørdagen.


For at få lidt mere spejderhygge har vi fået lov til at være i De Kluis, hvor vi har mulighed for at tænde bål og lave snobrød. Mini-spejderne skal træne færdigheder med dolk (specielt dem som ikke har fået knivmærke endnu), vi skal også øve optænding af bål, binding af knob og lave andre klassiske spejderaktiviteter.


Junior-spejderne skal være friske på at sørge for brande til bålet, pinde til snobrød, og finde vej med kort og kompas. Det kan godt være, at der også skal nogle knob til at overkomme udfordringerne de møder på vejen. 


Både mini- og juniorspejderne skal medbringe madpakke til frokost, drikkedunk, uniform, tørklæde, sangbog, knobreb(hvis man har), dolk og selvfølgelig tøj og sko, som passer til vejret. Juniorspejderne skal også huske et kompas.  


Vi mødes altså lørdag kl. 10 ved De Kluis3051 Sint Joris Weert. (Kode til google Maps: QMX8+M7 Oud-Heverlee).

Tilmelding via denne doodle senest onsdag den 3/2https://doodle.com/poll/gdw4td7wtd3pbims?utm_source=poll&utm_medium=link

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Troppen og klanen mødes søndag den 7. februar kl. 10 foran EEB1 (46, avenue du Vert Chasseur, 1180 Uccle) og går en tur på 25 km i Forest Soignes.

Vi går i uniform og man skal med bringe vand og mad til turen. Vi slutter samme sted omkring kl. 16.

Tilmelding på denne doodle:

https://doodle.com/poll/hsf2p947w2i4hnfv?utm_source=poll&utm_medium=link

 

Vel mødt!

På vegne af spejderlederne,

Tarja, Thomas B. og Sara