Kære spejdere og spejderforældre,
Denne besked er til mini- og juniorspejdere: Vores andet mini- og juniorspejdermøde finder sted lørdag d. 21. september kl 10:00-14:00.
Alle spejderne skal medbringe tørklæde, uniform, sangbog, og dolk (hvis de har en), samt madpakke og drikkedunk. Husk at være klædt på til vejret.
Mini'erne skal fortsætte deres arbejde i huleboer-patruljerne. Juniorerne skal forberede sig på det værste - nemlig uheld. Det kan være en, der kommer galt afsted med sin kniv/økse/sav, brænder sig på bålet, eller falder slemt. Vi skal finde ud af, hvad man skal og ikke skal gøre. Og hvad kan man gøre, hvis uheldet sker ude i naturen. Vi skal også fortsætte med at planlægge den næste spejderlejr. Husk nu, ikke flere englehop hvad natløb angår ;-)
Der er tilmelding senest fredag 20/9 på denne doodle: https://doodle.com/poll/v9w5gzz3rihz9rhe
Mødested for alle er på parkeringspladsen ved Park Schavey mellem Holleken og Alsemberg. Brug venligst GPS koordinaterne 50°45'48.5"N 4°20'18.5"E – den kan findes på google maps på https://goo.gl/maps/DrX5zV28YyvxAqdt9. Skriv gerne til Anne Marie Hammer ammhammer@gmail.com hvis I mangler kørelejlighed, så prøver hun at matche jer med nogen, som har bil.
Der vil være mulighed for at købe opstartspakke til €25 inden og efter mødet.
Tjikkerlikker!
Spejderlederne