Kære spejdere og spejder forældre,
Det sidste spejdermøde inden jul finder sted på søndag, den 9/12 kl 11. Det vil sige en time senere end normalt.
Mødested for minierne: Klokken 11 i den danske kirke, rue Washington
Minierne skal lave "julehygge" med alt godt fra naturen. De må gerne tage nogle grene, kogler, sten, skaller, mos, flotte blade eller andet fra naturen med, som de synes kunne bruges til en flot juledekoration. Det vil også være godt at have en dolk med.
Mødested for junior og trop: Klokken 11 i Parc Cinquantenaire under buen
Junior og trop skal på det traditionsrige byløb, hvor de bl.a. skal forbi julemarkedet på Place Sct. Catherine. Spejderne inddeles i mindre grupper og skal selv tage rundt med offentlige transportmidler. De skal undervejs løser de opgaver, som de får stillet på forhånd. Juniorerne bliver ledet af troppen og 'skygget' af en leder. Spejderne skal medbringe mobib kort eller penge til billetter (5 EUR). De kan også have penge med til indkøb på julemarkedet.
Mødested for klanen: Klokken 11 i den danske kirke, rue Washington
Klanen træder gerne til med en hjælpende hånd til julespejdermødet. Mange har travlt med juleeksamener, men de, der ikke er eksamensplagede, vil gerne bage æbleskiver til trop og juniorspejderne, så de er klar, når de kommer fra byløb. Derudover skal vi planlægge Wasa Wasa og andre større aktiviteter i det nye år.
Mødested for forældre: Klokken 14 i den danske kirke, rue Washington
Vi vil gerne afslutte året med forældrene og alle spejderne, så vi inviterer til gløgg i kirken fra kl 14-15. Vi håber, at mange af jer medbringer æbleskiver og pandekager til os alle sammen.
Spejderne skal medbringe madpakke og drikkedunk, bære uniform og tørklæde og være klædt efter vejret. Husk sangbogen og tag gerne en nissehue på.
Tilmelding via denne doodle: https://doodle.com/poll/65rvp3ndaqby4y9h
Tjikkerlikker,
Spejderlederne Tarja, Anne Marie, Jesper P., Mette