Den 4. februar bliver der slået Katten-Af-Tønden i Den Danske Kirke i Bruxelles.
Til dette, søger Kirken hjælp til at dekorere tønderne med maling samt at forestå tøndeslagningen. Hvis du har tid og lyst til at bidrage til dansk kultur og samvær i regi af Den Danske Kirke i Bruxelles, skal du skrive dig ind på denne Doodle: https://doodle.com/poll/2bixnsqu3g8ehrev
Kan du hjælpe med bare én af de to aktiviteter, henholdsvis dekorering af tønderne eller selve tøndeslagningen, er det meget velkomment.
Tøndeslagningen finder sted søndag den 4. februar lige efter gudstjenesten, som begynder kl. 14.00. Den dag vil gudstjenesten ikke vare så lang tid, sådan at de spændte børn kan komme i gang ca. kl. 14.30. Der er 8 tønder, og der er brug for omkring 2 personer til hver tønde, sådan at det hele foregå på fair og forsvarlig vis. Voksne og større børn kvalificerer sig til denne tjans. Er du spejder, må du gerne tage din spejderuniform og/eller tørklæde på!
Dekoreringen af tønderne finder sted ugen før om søndagen den 28. januar mellem 11.00 og 13.00 i kælderen, hvor ungdomsklubben holder til. Der vil være maling og pensler. Der skal dekoreres 6 rigtige tønder og 2 pap-tønder for de mindste. Tag gerne dine mindre eller store børn med i Kirken denne dag, og slip dine kreative evner fri!
Du kan læse mere om fastelavnen i Kirken her: http://www.dankirke.be/
Det er Mette Birkemose, som arbejder som juniorassistent i Kirken, der koordinerer fastelavnsfesten.
Med venlig hilsen
Spejderlederne (Flemming)