Kontakt os

Aktivitetsplan for spejderåret

Organisation

Generalforsamling og regnskab

Indkaldelse til lørdagens spejdermøde på julemarkedet

Kære spejdere, forældre og spejderledere

På lørdag den 21. november afholdes julemarkedet igen på den Skandinaviske Skole i Waterloo. Også denne gang deltager spejderne med sjove aktiviteter. Der bliver selvfølgelig tid til at besøge, smage og prøve de mange andre tilbud og aktiviteter på julemarkedet.

Teamet for spejderne er vikingetiden. Du kan lave et sværd, et smykke, et mini-fuglebur samt bage et hvedebrød over åben ild.

Som supplement til dit spejdertørklæde og uniformen, kunne du tage en vikingehjelm et fuldskæg eller en vikinge-kjole på, sådan at vi ligner rigtige vikinger. Du skal også huske din spejderkniv!

Mini- og juniorspejdere
Som mini- og juniorspejder skal man tilmelde sig et tidsrum på to timer, og der er plads til 25 spejdere tre gange i løbet af dagen. Du melder dig til på Doodlen her: http://doodle.com/poll/hi8qynmt4sfb9abu

Mini- og juniorspejderne skal medbringe 3 euro som skal dække materialerne; det betaler du til en leder, når spejdermødet begynder.

Husk eventuelt også lommepenge, sådan at du kan købe en pølse, en sodavand og lidt slik.

Storspejdere og spejderledere
Storspejderne og spejderlederne tilmelder sig via denne Doodle: http://doodle.com/poll/w8vnyxe48usmcycy

Man kan melde sig til flere 'vagter' !

Donation til spejderne
Vi er meget taknemlige for, at en anonym giver har doneret fem nye spejdertelte til De Danske Spejdere i Belgien. Teltene kunne vi selv vælge. Vi viser et af de nye telte frem på græsplænen på julemarkedet.

Med henblik på at indsamle penge til næste års sommerlejr, sælger vi nummerede spejdercertifikater for 20 euro per styk på julemarkedet, som er underskrevet af vores formand, Hanne. På julemarkedet og ved andre lejligheder indtil sommeren 2016, vil spejderne ligeledes indsamle penge, arbejde og sælge. Vores mål er at reducere prisen på sommerlejren 2016 med 40 euro per spejder.

Kager
Som led i indsamlingen sælger spejderne kage og saftevand på julemarkedet. Vi vil derfor være glade for at modtage kager fra forældre. Det kan du også skrive ind i Doodlen.


Med mange hilsner
Spejderlederne