Kontakt os

Aktivitetsplan for spejderåret

Organisation

Generalforsamling og regnskab

Weekendlejr den 7-8 juni på De Kluis

Kære alle spejdere,

Nu skal vi endelig på weekendlejr igen!
 
Minispejderne skal bo i telt, mens junior- og storspejderne bor i bivuak. Vi skal blandt mange andre ting lave mad over bål og hygge med sang og snobrød. Denne tur plejer at være årets bedste spejderlejr, sammen med sommerlejren naturligvis.
 
Vi mødes lørdag den 6. juni kl. 12.00 på De Kluis, og I skal hentes igen søndag den 7. juni kl. 12.00.

Er du storspejder, og har du tid og lyst, mødes I allerede om fredagen den 5. juni kl. 18.00. Husk at tilmelde jer i den rigtige kolonne i DoodlenVi laver noget aftensmad sammen omkring bålet - det bliver nok lidt sent, men garanteret hyggeligt!

Adressen er: De kluis, De kluis 1, 3051 St.-Joris-Weert. Se eventuelt mere her: http://www.hopper.be/jeugdverblijf/de-kluis

Du tilmelder dig på denne Doodle senest på onsdag den 3. juni, men gerne før! Prisen på 25 euro betales ved ankomst til lejren. Er der nogle forældre, som gerne vil deltage som tante på lejren, er de velkomne til at skrive sig ind på Doodlen.
 
Medbring, helst i en ryksæk:
  • Madpakke til frokost lørdag + noget at drikke i en flaske med skruelåg
  • Sovepose og liggeunderlag - ikke luftmadras
  • Eventuelt en pude
  • Toiletsager samt håndklæde
  • Nattøj - gerne noget varmt
  • Tøj efter vejrudsigten, for eksempel et sæt skiftetøj, en varm sweater, regntøj og gummistøvler/eller vandtætte støvler, solcreme, myggebalsam
  • 1 plastkrus, 1 dyb plasttallerken, kniv, gaffel, ske og viskestykke 
  • Uniform, tørklæde, bælte, dolk, sangbog
  • Lommelygte
Der modtages gerne kager og/eller frugt til snacks lørdag eftermiddag samt søndag formiddag!

Programmet for turen bliver således.

Fredag, fra kl. 18.00 - kun for storspejdere:
  • Opsætte lejr i form af telt og/eller en bivuak
  • Madlavning
  • Hygge omkring bål
  • Forberedelse af underholdning til lørdag aften
Lørdag, fra kl. 12.00:
  • Bygge bivuakker - sove i dem om natten, minierne sover i spejdernes telte
  • Opsætte telte samt tjekke alle teltene for mangler
  • De spejdere, der mangler det tager kniv-, økse- og savmærke
  • Lave heksen til Kirkens Sankt Hans bål
  • Lave mad over bål
  • Snobrød, sang og hygge omkring bålet
Søndag, til kl. 12.00:
  • Lave morgenmad over bål
  • Bryde bivuakker ned, pakke telte sammen
  • Leg og boldspil

Mange hilsener fra
Spejderlederne