Sommerlejren 6.-14. juli 2018 i Bodensee, Tyskland - Vi har brug for flere forældre og ledere!

Sommerlejren 6.-14. juli 2018 i Bodensee, Tyskland

Vi har brug for flere forældre og ledere!

 

Kære Forældre til 3. års minispejdere, juniorspejdere, tropsspejdere, seniorspejdere

Vi har 46 tilmeldte til årets bedste spejdersommerlejr, teltlejren ved Bodensee i Tyskland. Men der er ikke nok voksne. Fra tidligere lejre ved vi, at det er mest forsvarligt og sjovest for alle – både spejdere og voksne – hvis der er mindst 10 voksne med. Så er der hænder nok til at gennemføre et godt program og samtidig være til stede med en hjælpende hånd, hvor der er brug for det. Vi er pt. 7-8, så vi har brug for mindst et par stykker mere. Hvis vi ikke vi finder jer, bliver vi nødt til at aflyse, hvilket vi meget nødigt vil.

 

Sommerlejren er årets kerneaktivitet, hvor vi får brugt alle de færdigheder, som vi har øvet igennem året. Sommerlejren er også ugen, hvor alle kommer hinanden ved, og hvor store og små hygger sig sammen. Vi kan derfor varmt anbefale sådan en dejlig oplevelse. Er det ryggen, det er galt med? Så husk, at mht. det praktiske, gælder der særlige regler for spejderledere og forældre. Man må f.eks. gerne tage feltseng med, og det er ikke en betingelse, at man har været spejder selv.

 

Vi skal beslutte senest midt i maj om sommerlejren bliver gennemført. Hvis du har lyst, så meld dig derfor enten på doodlen nedenfor, eller kontakt en af lederne. Det koster intet at deltage som voksen. 

Bodensee ligger på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz, og er i realiteten to søer, den største del, kaldet Obersee og den mindre del mod sydvest, kaldet Untersee. Området ligger i forlandet til Alperne, er fantastisk smukt med masser af naturparker. Vores lejr ligger nær Konstanz, på halvøen der vender ud i Obersee. Adresse: Schloßstrasse 12, 78531 Bodman am Bodensee. 

 

Vi forventer at køre fra Bruxelles fredag den 6. juli kl. 22:00 med ankomst til Bodense tidligt lørdag morgen. Her venter nogle af lederne med morgenmad til alle, inden vi begynder at bygge lejren. Vi pakker ned lørdag den 14. juli og bliver hentet af bussen kl. 14:00, hvorefter vi regner med at være tilbage i Bruxelles inden midnat lørdag aften.

 

Som voksen, skal du tilmelde dig senest 13. maj på dette link: https://doodle.com/poll/97guw8nrpf5iv39e


Med spejderhilsen


Spejderlederne Trine, Serge, Christian, Anne Marie og Mette


Spejdermøde søndag den 22. april i den danske kirken fra 10-13

Kære forældre til minispejdere, 1. og 2. års juniorer

 

Søndag den 22. april er der spejdermøde for minier, 1. og 2. års juniorer samlet. Vi har flyttet mødet til den danske kirke, fordi vi skal slå telte op, som forberedelse til dette års sommerlejr i Bodensee. Vi skal også øve knob, lave førstehjælp og lære at pakke vores egen weekendtaske.

 Vi starter klokken 10, som vi plejer, men bemærk, at på grund af andre aktiviteter i kirken, slutter søndagens møde allerede klokken 13.

Spejderne skal medbringe uniform, tørklæde, sangbog og knobreb.

Husk madpakke og noget at drikke.

 

Tilmelding via denne doodle: https://doodle.com/poll/94ggsxm2suqii9pd

 

Vi glæder os til et gensyn!

 

På vegne af spejderlederne

Serge og Rikke


Husk tilmelding til Scout Camporee Belgium senest mandag den 16. april

Kære 3. års juniorspejdere (bjørnebanden), tropsspejdere og klanen

Vi gentager sucessen fra sidste år, og afholder for anden gang Camporee den 21.-22. april sammen med spejdere fra andre nationer i Belgien.

Stedet er samme sted som sidste år; De Kluis, hvor vi skal sove i telt.

De andre nationer, som deltager er: Storbrittannien, USA, Italien, Slovakiet, Tjekkiet, Finland, samt den tvær-kulturelle Esperanto gruppe.

Weekenden er proppet med mange planlagte aktiviteter sammen med de andre deltagende nationer.

Fællessproget er engelsk.

Hvor: De Kluis 1, 3051 St.-Joris-Weert (Syd for Leuven)

Hvornår: Fra lørdag den 1. april kl.10:00 til søndag den 2. april kl.14:00 – NB – tidligere start og senere afslutning end på almindelige weekendture!!

Klanen har mulighed for at deltage fra fredag aften, da lederne også overnatter fra fredag mhp at forberede lejren.

Hvem kan deltage: De ældste juniorspejdere (Bjørnebanden), Tropspejdere og Klanen

Deltagerpris: 45€

Tilmelding senest: Mandag den 16. april

Hvor kan jeg tilmelde mig: 
https://doodle.com/poll/aygk4szasgh293eu

Da vi skal sove i telt skal du huske:

§ Sovepose og underlag, varmt nattøj
§ Påklædning efter vejret, varm trøje og jakke, gode støvler
§ Tandbørste, håndklæde m.m., 
§ Tallerken, bestik, krus

§ viskestykke eller andet stof ca ½x½ meter, som også skal kunne bruges til sportsaktiviteten søndag formiddag.
§ Madpakke og drik til lørdag frokost
§ Pak det gerne i en rygsæk

Vi ses til Scout Camporee Belgium 2018!

Med venlig hilsen

Spejderlederne


Invitation til spejderweekend i Brussels Expat spejder gruppen

Kære 3. års juniorspejdere (bjørnebanden), tropsspejdere og klanen

Vi gentager sucessen fra sidste år, og afholder for anden gang Camporee den 21.-22. april sammen med spejdere fra andre nationer i Belgien.

Stedet er samme sted som sidste år; De Kluis, hvor vi skal sove i telt.

De andre nationer, som deltager er: Storbrittannien, USA, Italien, Slovakiet, Tjekkiet, Finland, samt den tvær-kulturelle Esperanto gruppe.

Weekenden er proppet med mange planlagte aktiviteter sammen med de andre deltagende nationer.

Fællessproget er engelsk.

Hvor: De Kluis 1, 3051 St.-Joris-Weert (Syd for Leuven)

Hvornår: Fra lørdag den 1. april kl.10:00 til søndag den 2. april kl.14:00 – NB – tidligere start og senere afslutning end på almindelige weekendture!!

Klanen har mulighed for at deltage fra fredag aften, da lederne også overnatter fra fredag mhp at forberede lejren.

Hvem kan deltage: De ældste juniorspejdere (Bjørnebanden), Tropspejdere og Klanen

Deltagerpris: 45€

Tilmelding senest: Mandag den 16. april

Hvor kan jeg tilmelde mig:
https://doodle.com/poll/aygk4szasgh293eu

Da vi skal sove i telt skal du huske:

§ Sovepose og underlag, varmt nattøj
§ Påklædning efter vejret, varm trøje og jakke, gode støvler
§ Tandbørste, håndklæde m.m.,
§ Tallerken, bestik, krus

§ viskestykke eller andet stof ca ½x½ meter, som også skal kunne bruges til sportsaktiviteten søndag formiddag.
§ Madpakke og drik til lørdag frokost
§ Pak det gerne i en rygsæk

Vi ses til Scout Camporee Belgium 2018!

Med venlig hilsen

Spejderlederne

PS:
- Minier og øvrige junior spejdere mødes i Bois de la Cambre søndag den 22. april fra 10-14. Der følger en seperat invitation.

- Husk tilmelding til Sommerlejren inden den 1. maj på <https://doodle.com/poll/97guw8nrpf5iv39e> https://doodle.com/poll/97guw8nrpf5iv39e
- Næste lejr bliver den noget større Intercamp (kun trop og Klan) den 19.-21. Maj, hvor et par tusinde spejdere mødes i Sint Truiden, ca en time øst for Brussels – invitation følger.


Mange spejderhilsner

Kim, Flemming og Iver


Tilmelding til sommerlejren 6.-14. juli 2018 i Bodensee, Tyskland

Tilmelding til sommerlejren 6. – 14. juli 2018 i Bodensee, Tyskland



Kære 3. års minispejdere, juniorspejdere, tropsspejdere, seniorspejdere og spejderledere

Årets bedste spejdersommerlejr nærmer sig. I år tager vi på en teltlejr ved Bodensee i Tyskland.

Bodensee ligger på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz, og er i realiteten to søer, den største del, kaldet Obersee og den mindre del mod sydvest, kaldet Untersee. De to dele er forbundet af den 4,3 km lange flod Seerhein "Sø-Rhinen", som er en del af Rhinen. Området ligger i forlandet til Alperne, er fantastisk smukt med masser af naturparker. Vores lejr ligger nær Konstanz, på halvøen der vender ud i Obersee. Adresse: Schloßstrasse 12, 78531 Bodman am Bodensee. 


Vi forventer at køre fra Bruxelles fredag den 6. juli kl. 22:00 med ankomst til Bodense tidligt lørdag morgen. Her venter nogle af lederne med morgenmad til alle, inden vi begynder at bygge lejren. Vi pakker ned lørdag den 14. juli og bliver hentet af bussen kl. 14:00, hvorefter vi regner med at være tilbage i Bruxelles inden midnat lørdag aften.

 

Lejrens øvrige program er endnu i støbeskeen, men vi kan afsløre, at der bliver vandaktivteter, sejlads, besøg til tropisk ø, skovstratego, hængekøjer, boldspil, hejk, lejrliv og pionerarbejde. Der bliver helt sikkert også strålende solskin og hygge, en gallamiddag og lejrbål, samt badning og kolde brusebade.

Turen koster €300 og omfatter bustransport fra Bruxelles til Bodensee tur/retur, alle aktiviteter, overnatning og forplejning.

 

Du skal tilmelde dig senest 19. april på dette link: https://doodle.com/poll/97guw8nrpf5iv39e


samt betale et depositum på 100 euro til konto: BE92 3631 4493 5723 senest den 1. maj.

Vi skal kende spejdernes fødselsdato: Skriv det ind i kommentar feltet.


Som altid, har vi også brug for nogle tanter (forældre), som vil med på lejren. Først til mølle, dvs. de første tanter, der melder sig, kommer med gratis. Bliver der mere end 12 voksne, vil der blive en delvis selvfinansiering på €100 for resten af tanterne. 

Med spejderhilsen

Spejderlederne

 

 


Spejdermøde 11 marts

Kære spejdere,

Der er spejdermøde søndag den 11. marts fra 10 til 14.

Mødet foregår  for minier og juniorer her :

Forêt de Soigne

Drève du Comté

1170 Watermael-Boitsfort

Latitude: 59,7971

Longitude: 4,4008

Minierne skal arbejde med morse, mini-pioner, venskabsknob og knivmærke, for dem der stadig mangler det. Husk derfor dolk og (selvfølgelig) tørklæde.

Nærmere information om aktivitet for juniorerne vil følge.

Husk!

·         Passende tøj til udendørs aktivitet

·         Madpakke og drikkedunk

·         Uniform, sangbog og dolk

Tropsspejderne skal forberede sig på camboreen i april. De skal derfor lave bålkapper, tænde bål og lave snobrød og ud på et orienteringsløb. Det hele foregår i Forest, med start kl 10 på avenue Kersbeek 78.

 

Tilmeld dig på følgende doodle:

https://doodle.com/poll/xskrvtruzf4xf9q2

 

Med venlig hilsen,

Spejderlederne


Husk generalforsamlingen på søndag kl. 10.30

Kære spejderforældre og spejderledere,

Vis din støtte til spejderne ved at deltage i den årlige generalforsamling, som vi afholder på søndag kl. 10.30 - 12.00 på Roosendael. Det er nemt, når du alligevel skal hente din spejder hjem fra weekendlejren.

På generalforsamlingen kan du blandt andet høre om årets aktiviteter og planerne for det kommende år. Du får også et indblik i spejdernes økonomi og meget mere. Vi byder naturligvis på kaffe!

Du finder agendaen ved at følge dette link.

Vi ses på søndag
Spejderlederne