NYT fra Kandersteg og NY Facebook gruppe til De Danske Spejdere i Bruxelles

Kære forældre,

Alt er godt i Kandersteg! I dag høj sol og masser af aktiviteter med spejdere fra hele verden.

Vi har lavet en lukket Facebook gruppe, som vi sætter billeder op på. Den hedder De Danske Spejdere i Bruxelles. Kig efter os der!

Med venlig hilsen, ,
Spejderlederne

Vel ankommet til Kandersteg denne morgen

Kære forældre,

Vi er godt ankommet til Kandersteg, efter 10 timer i bussen. Nogle af spejderne fik sovet, lidt.

Alle er ved godt mod og alle har deltaget i opbygningen af vores lejr på trods af udbredt træthed. Vores nye telte har allerede vist sig at være præcis så gode, som vi håbede.

Vejret er bedre end i Bruxelles da regnen ind i mellem også holder op. Vejrudsigten er strålende, heldigvis.

Mange hilsner,
Spejderlederne

Kandersteg : vigtig information om udstyr til hike med overnatning

Kære spejdere og forældre,

afrejsen til Kandersteg nærmer sig med hastige skridt.

Som vi har meldt ud tidligere, skal vi på en 2-dages hike (vandretur) med overnatning i bjerghytte. På den 2-dages tur skal alle spejdere bære egen bagage  - det vil sige, at de skal have en rygsæk, der kan rumme udstyr til 2 dage og som er god at gå med.
I hytterne er der tæpper, så det er en god ide, at spejderne har en lagenpose (det kan også være et dynebetræk) med - den fylder og vejer meget mindre end en sovepose(soveposen skal selvfølgelig bruges i teltlejren).
Med til eget udstyr hører også drikkevand; spejdercentret anbefaler, at man medbringer 2 liter vand til turen. Derfor skal spejderne have 2 store (eller flere små) drikkedunke med til vand.

Vi anbefaler, at I læser pakkelisten igennem - husk særligt PAS og vandrestøvler, der er gået til.

Vi glæder os til en uges spejd med jer !

Lederne







Snobrød m.m. til Sankt Hans aften i Den Danske Kirke på torsdag

Kære spejderforældre,

Vi leder efter frivillige forældre, som hver vil lave en snobrødsdej eller købe syltetøj eller skumfiduer til Sank Hans festen i Den Danske Kirke torsdag aften i denne uge. 

Skriv dig venligst ind på denne Doodle: Doodle 

Med venlig hilsen
Spejderlederne

Vigtigt! Kajak- og weekendtur den kommende weekend

Kære deltagere på weekendens tur til Dinant og Lesse,


Som I allerede ved, mødes vi i morgen lørdag den 11. juni til en familieweekend ved Lesse med overnatning på en campingplads og fællesspisning og lejrbål.


Grundet den megen regn tidligere på ugen, har der været lukket for sejllads på Lessen til og med fredag. Som I kan forestille jer, har vi spændt fulgt udviklingen: Ifølge kajakudlejningen, er der åbnet i morgen, men sejllads er kun tilladt for voksne og børn fra 15 år.

Arrangementet med pattegrisen, campingpladsen med mere er økonomisk bindende for os - derfor har vi lavet en plan B, som stadig giver os de vigtigste ingredienser, nemlig godt humør og samvær i den skønne natur.


Vi skal køre en dejlig tur i en draisine på skinner, dvs. ved hjælp af egen kraft. Vi bliver sendt afsted i vogne med plads til fire fra kl. 12.00. Turen ender omkring klokken tre til fire, hvorefter vi kører ned til campingpladsen og sætter telte op. Find et link her: http://www.dinant-tourisme.com/dinant/produits/listing/i141/Railbikes.html


Mødetid- og sted er: Kl. 11.45, 116 Rue de la Molignée, 5537 Warnant


Prisen for draisinen er 6 euro per person, som hver især betaler direkte.


Kl. 19.00 er pattegrisen færdig, og der er åbnet for os i restauranten, som ligger helt ned til Lessen. Menuen står som sagt på helstegt pattegris med syv slags tilbehør. Vi har lejet den overdækkede restaurant samt service og opvasken slipper vi for. Drikkevarer er ikke inklusiv.


Adressen på campingpladsen er: VILLATOILE, Ferme de Pont-à-Lesse, 5500 ANSEREMME


Morgenmaden er der også sørget for: Spejderledere henter brød ved bageren, og vi har købt ost, marmalade, juice med mere.


Vi håber derfor, at I alle stadig er friske på en god weekendtur til Dinant og Lesse, og at udsigten til godt humør og samvær gør, at vi ses kl. 11.45 i morgen lørdag.




Med venlig hilsen fra
Spejderlederne

Kajak- og weekendtur for spejdere og deres familie den 11-12. juni 2016 - HUSK TILMELDING

KAJAK --- LÆS OMHYGGELIGT --- HUSK TILMELDING --- De Danske Spejdere i Bruxelles arrangerer hvert andet år kajak- og weekendtur for spejderne, forældre og søskende m.v. I år finder turen sted i weekenden den 11-12. juni 2016 på samme sted som de forrige gange. Det er en fantastisk oplevelse for små og store. Det er et roligt vandløb, som ikke volder vanskeligheder. Kajakturen finder sted lørdag den 11. juni og deltagerne skal være fremme ved kajakudlejningen senest kl. 10:00. Vi overnatter i telt på den sædvanlige campingplads i nærheden. Om aftenen er der fælles spisning, lejrbål og spejderne arrangerer underholdning.  Spejderne booker kajakker og campingplads. I skal selv medbringe telt og andet campingudstyr (f.eks. stole og campingbord). I kan læse mere om kajakturen på hjemmesiden http://www.dinant-evasion.be/ (f.eks. aldersgrænse for mindre børn) og om campingpladsen på hjemmesiden http://www.villatoile.be/en/camping/. Arrangementet slutter efter fælles morgenmad og oprydning søndag formiddag. Vi har tidligere haft en ikke-bindende (men seriøs) forhåndstilmelding. NU ER DET TID TIL BINDENDE TILMELDING. Vi bruger den samme doodle: http://doodle.com/poll/x7v8a542vmdygbzb . Alle skal tilmeldes på doodlen. Har du tidligere tilmeldt dig doodlen skal du se efter om dine oplysningerne er OK. Dette er især vigtigt hvis du alligevel ikke kan deltage. Den forventede pris bliver omkring: Kajak: € 25 pr person; Camping: €10 pr telt og €7 pr. overnattende person; Helstegt pattegris lørdag aften €20 for voksen og €10 for børn under 12 år; Lejrbål, skraldeposer, diverse ca. € 2 pr. deltager. I skal selv medbringe drikkevarer. Oplysninger om morgenmad søndag morgen kommer senere. Eventuelle spørgsmål kan sendes til: claus@kondrup.eu

Sommerlejr 2016 - praktiske oplysninger og betaling

Kære alle,
 
Sommerlejren 2016 for De Danske Spejdere i Belgien nærmer sig, og resten af beløbet for deltagelse skal indbetales senest 1. juni.
 
Vi har lavet denne skrivelse med en række praktiske oplysninger i forbindelse med turen; den indeholder også kontonummer for indbetalingen.
 
De bedste spejderhilsner
 
Lederne