Kære spejdere,
ledere og forældre
I 2026 venter et
brag af en sommerlejr, idet det er blevet tid til at afholde den fjerde Spejdernes
Lejr i Danmark, og der skal vi selvfølgelig med. Skal du også? Læs mere nedenfor
og giv forhåndstilsagn via strawpoll senest
15. februar 2026.
Hvad er Spejdernes Lejr?
Spejdernes Lejr er Danmarks største spejderlejr og den største
lejr for børn og unge i hele Norden. Den afholdes hvert fjerde år for fem danske
spejderkorps samt internationale spejdere – i alt en hel by med 30.000
deltagere. Det er en stor oplevelse at være med på en lejr, hvor de kendte
spejderaktiviteter kommer i spil på den helt store skala.
Program
I vores egen lejr
skal vi selvfølgelig dyrke lejrlivet som at sove i telt, opbygge lejren ved
hjælp af pionerarbejde og lave mad over bål. Men vi skal også ud og opleve
området og være med i en masse spændende aktiviteter sammen med de andre
spejdere. Lejrens tema er ”Alle ind i fællesskabet”. Det handler om
ansvarlighed, fællesskab og at være sammen om at skabe en bedre verden.
”Aktiviteterne vil være meget alsidige, og alle
aldre kommer til at prøve aktiviteter, de aldrig har prøvet før. Børne-event,
Beyond the Box og den aldersspecifikke dag for de 12-17-årige bliver tre dage,
hvor der kommer skrald på aktiviteterne,” lover Spejdernes Lejr-arrangørerne blandt andet.
Vi glæder os, til
arrangørerne (og dermed vi) kan løfte sløret for de nærmere aktiviteter, men du
kan allerede nu får et godt indtryk af, hvad Spejdernes Lejr er for en
størrelse, og hvilke oplevelser der venter, via hjemmesiden.
Tid og sted
Spejdernes Lejr løber
af stablen fra den 18. til 26. juli 2026
i naturområdet Hedeland Naturpark i Høje-Taastrup, Greve og Roskilde Kommune. Se kort.
Fællestransport
(fra et sted i Danmark), hovedsageligt med bus, er inkluderet i lejrprisen. Der
vil være mindst et opsamlingssted i hver kommune.
Hvad parkering
angår, vil gæster (som er gratis, velkomne!) skulle betale for parkering,
hvorimod deltagere kan parkere gratis.
Deltagerpris
Deltagerprisen på
3.240 kr (48 EUR/dag) er fastsat af
bestyrelsen for Spejdernes Lejr. Prisen inkluderer deltagelse på hele lejren,
aktiviteter, lejrarmbånd, pladsleje, forplejning, brænde, lejrmærke, mindst to
store lejrbål, infrastruktur (toiletfaciliteter, vand, el, lejrhospital
m.v.) samt transport til og fra lejren,
organiseret af SL26.
Angående
deltagelse for de yngste: Som vanligt er tredjeårs-minier velkommen på vores
sommerlejr (dvs. dem, der rykker op til juniorerne efter sommerferien 2022). Yngre
minier/famile kan deltage, hvis de har mor eller far med.
Forhåndstilsagn nu – endelig tilmelding følger
Vil du med på
Spejdernes Lejr? Så skriv dig på strawpoll’en (link nedenfor). Dette er IKKE
den endelige tilmelding, men planlægningen er allerede i fuld gang, og vi vil
gerne vide, hvor mange deltagere vi skal regne med, så vi kan melde os til,
bestille mad, rafter, få tildelt det rigtige areal til vores lejr osv.
Det er dog en
betingelse at der er spejder nok tilmeldt, for at få det til at løbe rundt,
derfor åbner vi også muligheden for at ældre spejdere kan deltage.
På grund af at
flere af lederne ikke kan deltage, vil det være nødvendigt med støtte fra forældrene.
Så kan man se sigselv bruge tid med sine og andres børn på en mark fyldt med spændende
og lærige aktiviteter, så meld jer endeligt til.
Giv forhåndstilsagn om deltagelse på
Spejdernes Lejr 2026 – senest søndag den 15. februar 2026.
Vi glæder os til en fantastisk sommerlejr! J
Tjikkerlikker fra spejderlederne